Room Tour; Mine favorit ting

Skal man begynde at blogge igen?

fotografi-den-19-02-2017-kl-23-45-2Jeg har gået med tanken om at begynde at blogge igen. Men jeg har derimod også været i tvivl om valget, da jeg stoppede fordi jeg synes det fyldte for meget og nu hvor jeg er igang med sidste år på min HHX, er jeg i tvivl om hvor vidt det så er en god ide her op til eksamerne. Men jeg vælger alligevel at starte ligeså stille op igen, da jeg egentlig savner at kunne bidrage med mine tanker, således jeg ikke gemmer dem inde.

Jeg vil derfor starte med at fortælle lidt om hvad jeg har lavet i min ferie; Jeg startede ferien ud med at, skulle til barnedåb om søndagen. Det var min kusines datter, som der skulle døbes, så jeg var med i kirken og se hende blive døbt, hvor efter vi var i bowlinghallen og spise brunch, hvilket var super lækkert – Kan klart anbefales. Da jeg så efterfølgende kom hjem, tog jeg med min mor i sommerhus i Blåvand. Et hyggeligt lille 2-plans a-hus med stråtag. Det var hyggeligt med et par ‘ Off dage ‘ hvor man ikke skulle tænke på andet end at slappe af. Vi gik en tur igennem byen og kiggede på butikker, vi var ved stranden, hvor vi samlede rav. En af dagene var vi også i Esbjerg, som ligger 40 km derfra sådan ca. hvor vi var inde i en sjov butik som hedder ‘ Guld og rod ‘, hvor folk kan leje sig ind på en stand og sælge deres brugte sager. Jeg købte godt nok ikke noget, men det var spændende at se forretningskonceptet. Til sidst var vi også i Tyskland, hvor jeg fik handlet lidt sodavand og noget slik. Vi kom så hjem i fredags, hvor jeg bare har slappet af siden og været sammen med en kammerat.

Hvad vil jeg så begynde at skrive om?; Jeg har ikke noget specifikt emne i hovedet. Men jeg vil skrive om de ting, som lige strejfer mig at skrive om. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at benytte muligheden, nu hvor jeg er premium blogger hos BloggersDelight, til at komme ud med de budskaber jeg nu har. Hvor end det er i det politiske hjørne, eller når det handler om livs- og menneskesyn. Derudover vil jeg benytte min blog, til at skrive om de ting som nu falder mig ind – De oplevelser jeg gør mig – Som min egen personlige dagbog -> Bare offentlig, hvor folk har muligheden for at kunne læse med.

Hvad er der sket siden jeg sidst bloggede?; Sidst jeg bloggede var jeg meget aktiv herinde og hvor oppe på de 20-25.000 læsere pr. måned. Jeg var egentlig ret glad for at lægge på det niveau, hvor jeg følte folk læste med, men at jeg ikke blev skuet på af halvdelen af Danmark. Det kunne være lækkert at nå derop igen, da det ville være svært at skulle benytte tid på at skrive så meget, hvis der alligevel ikke er nogen som vil læse det. Men siden jeg sidst bloggede, er jeg blevet nogle år ældre – Jeg rammer snart de 21. // Jeg har sidenhen også fået egen bil – Jeg skal til at begynde på 3. år med egen bil. // Derudover er jeg nu på 3. år af min HHX uddannelse, hvilket betyder at jeg bliver student til sommer – JUBIIII!. // Derudover er jeg begyndt at interessere mig rigtig meget for møbler af dansk design. // Jeg er fortsat single. //.

Hvad vil jeg efter sommer?; Jeg har nu lagt en fast beslutning for at finde en elevplads inden for marketing eller salg, for at åbne nogle flere erhvervskompetencer, før jeg formentlig vil studere videre på Aarhus eller Aalborg universitet. Jeg har gået lidt med nogle forskellige uddannelser i tankerne – Erhvervsjura, kommunikation eller erhvervsøkonomi. Men har heldigvis nogle år endnu, til at beslutte mig. Lige nu, skal jeg bare holde fokuset på at finde den rette elevplads. Mit store ønske, er at komme ind i en virksomhed i vækst, således at jeg oplever den vækstfase, for at lære endnu mere.

Photobucket

   

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Room Tour; Mine favorit ting