10 ting jeg længes efter!

img_2756

  1. At komme på ferie – Jeg savner virkelig at være på ferie. Det er rart at komme væk fra den normale hverdag og komme ud og opleve nogle anderledes ting. Jeg er især stor tilhænger af at tage på ferie, sammen med min familie, trods at jeg er nået en alder, hvor man skal gøre det med sine venner eller en potentiel kæreste i stedet. Men der er nu noget unikt, ved at være afsted sammen med sin familie, da det bringer barndomsminderne frem igen.

  2. At have en kæreste – Jeg savner sindsyg meget, at have en kæreste. Det er efterhånden flere år siden at jeg har haft det. Men det gode ved at have en kæreste, er at der er en person som man kan stole på, en person som man altid kan komme til og en person man virkelig elsker. Det giver samtidig også en et godt humør og energi, når man har en kæreste, fordi at man har de søde beskeder at vågne op til om morgenen og bare ved at man er en andens.

  3. At komme i byen – Jeg gjorde det en hel del i en periode, men er igen droslet ned. Der er flere årsager – Både det at det koster pisse meget, men også at det tager virkelig meget på ens energi at komme i byen. Jeg kan bedst lide, hvis man aftaler det nogle dage inden, frem for at det er for spontant.

  4. At komme væk fra alting, et sted hvor jeg kan slappe af – Jeg længtes virkelig at komme væk fra tilværelsen. Om det er i sommerhus et sted i Danmark, en tur til København eller en rejse til udlandet, er i og for sig ligegyldigt. Det er mere det at kunne slappe af og få ro i sindet. Ikke skal tænke på afleveringer i skolen – Bare at kunne sætte sig ned med et tæppe om sig og en kop te i hånden. Gerne sammen med en anden person, som man kan sidde og snakke med – Bare glemme alt om de sociale medier og omverdenen.

  5. At møde mine følgere – Jeg kunne vildt godt tænke mig, at møde nogle af dem der læser med herinde. Da jeg bloggede på mit største, prøvede jeg flere gange at blive stoppet på gaden og blive konfronteret med mine læsere. Dette var virkelig sjovt og gav en et kick. En virkelig fed følelse, da det jo betyder at der er nogen som holder af at læse det jeg skriver, hvilket også holder mig motiveret til at kunne skrive endnu mere. Men jeg elsker at møde mennesker, som er glad for det jeg laver – Jeg er virkelig taknemmelig for den ros som jeg får for min blog, da det er med til at opretholde bloggens eksistens.

  6. At lave flere Youtube videoer – Jeg lavede for nyligt en Youtube video, som kan ses >> HER <<, men jeg laver slet ikke Youtube videoer, i lige så stor stil, som jeg gjorde det engang. Der er nu noget unikt ved at lave Youtube videoer. Man kan få sagt en masse ting, som man måske ikke får nævnt herinde. Samtidig gør det også bare budskabet endnu mere personligt, af at jeg selv sidder og fortæller om det, frem for at skrive det, således at i kan læse det. Men bare rolig – Når jeg får taget mig sammen til det og igen får noget disponibelt tid, så vil jeg igen være på banen på Youtube.

  7. At begynde at arbejde igen – Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg har haft et fast arbejde. Jeg savner det rigtig meget, da det både giver noget at stå op til, men også det at man får disse arbejdskollegaer, som også betyder en hel del for en. De bliver en del af ens omgangskreds. Samtidig bidrager et arbejde også til, at man tjener penge, hvilket man på SU nogle gange, godt kunne nyde godt af. Jeg har altid haft det sådan, at jeg hellere ville arbejde for mine penge, end at få SU. Men efter at have søgt utallige deltidsarbejde imens jeg har været under uddannelse, har jeg efterhånden givet op. Men nu skal jeg snart igang igen, når jeg skal have søgt elevplads.

  8. At få massage – Det er altid rart at få massage. Især hvis det er af en, som man rigtig godt kan lide. Det giver en dejlig ro i kroppen, som man ikke kan beskrive.

  9. At spise kage! – Jeg elsker kage og kan altid spise det. Derfor længes jeg naturligvis også altid efter kage. Min helt store favorit, er helt klart drømmekagen.

  10. At køre BMX – Det er lang tid siden at jeg har gjort det og jeg gør det egentlig heller ikke så meget mere. Både fordi at mulighederne for det i Skive er begrænset, men også fordi at det kræver overskud og tid, for at komme ud og køre. Men når man først gør det, så er det også meget befriende og giver en god energi. Jeg har flere gange overvejet, at gå ud og investere i en mountainbike, således at jeg kan begynde at køre i skov i stedet.

Photobucket

Dilemma; Hvad ville jeg gøre, hvis der kom krig i Danmark?

img_2740

Vi har i det seneste par år, hørt en masse i nyhederne omkring de Syriske flygtninge som driver til Danmark, fordi at de ikke mener at de kan være i fred i deres land, pga. deres land er krigshærget af den islamiske gruppe ‘ ISIS ‘. Der er kommet rigtig mange af disse flygtninge til Danmark og resten af Europa, hvilket har haft en stor betydning for at der er blevet vedtaget nye love for disse flygtninge, fordi at der er kommet så mange – Og nogle af dem har tunge ting med i bagagen, som betyder at de har svært ved at bebrejde sig på den danske jord.

Jeg har ofte gået med overvejelser om, hvilket handlinger jeg ville udføre, hvis der skulle udbryde en ny verdenskrig, hvor af Danmark indgår i. Det er umiddelbart meget svært at komme frem til en konklusion på, hvad man egentlig ville gøre, hvis krigen kom. Dette er nok både fordi at vi ikke på forhånd har kendskab til omfanget, men også fordi at det er ‘ nyt ‘ og det er ikke noget vi har oplevet før, så man kan ikke umiddelbart sige, at det er noget vi har erfaringer med. Men skulle jeg prøve at komme med en ide om, hvordan jeg ville opføre mig, hvis der udbrød krig i Danmark, så ville jeg nok gøre modstand. Jeg er utrolig glad for det land som jeg er født og opvokset i – Det land hvor jeg har hjemme. Jeg er taknemmelig for at være fuldblods dansker, med de trygge og faste rammer, som landet er med til at bidrage til. Jeg er utrolig taknemmelig for det uddannelsessystem som vi har i Danmark, samt den hjælp som vi giver til de ældre, svage og handicappede. Jeg kunne ikke forestille mig at skulle leve i et fattigt u-demokratisk land. // Så min handling vil umiddelbart som det ser ud på nuværende tidspunkt, uden at have kendskab til hvordan jeg ville reagere hvis krigen rent faktisk kom, være at jeg vil gøre modstand imod de folk, som vil Danmark ondt. Jeg ville højst sandsynligt slutte mig til den danske hær eller tilslutte mig en modstandsgruppe, hvis en af disse skulle opstå. // Det er faktisk sjovt at tænke på, at hvis jeg havde ytret disse ord under 2. verdenskrig, så var jeg højst sandsynligt blevet skudt af en tysker. – Men det er igen fordi at vi i Danmark har et frit land, hvor man kan ytre sig, som man har lyst til. Her er plads til folk, om man er homoseksuel, biseksuel eller tror på buddha.

 

Hvad ville i gøre, hvis der kom krig i Danmark? – Smid gerne en kommentar under blogindlægget om jeres mening!

Photobucket

5 ting – Som jeg ikke bryder mig om!

fotografi-den-14-03-2017-kl-18-34

Rygter! – Ja, hvem bryder sig egentligt om dem? Men hvem starter dem? – Det gør vi! Åhhh hvor ville jeg ønske at der slet ikke var rygter til stedet. Hvorfor kan folk ikke lære at skælde mellem virkelighed og falsk dårlig omtale? Jeg ved da udemærket godt, at jeg selv har nogle rygter på mig, som jeg bestemt heller ikke bryder mig om og faktisk har været skyld i at have ødelagt meget. Jeg har før prøvet at være forelsket i en person, hvorefter nogle har syntes at det var sjovt at fortælle hende nogle ting om mig, som i virkeligheden ikke passede – Bare for at hun skulle droppe mig. Jeg synes det er ondt og jeg synes det er ledt. Jeg har aldrig forstået formålet med at skal gå og tale dårligt om andre mennesker? Får man sig så til at føle bedre af den grund? // Jeg vil ikke komme detaljeret ind på de rygter der florerer om mig – De minder alligevel om de rygter som florerer om så mange andre. Men selvom man ikke ønsker at rygterne skal være der og man prøver at få folk til at forstå at sandheden er anderledes, påvirker det altså både ens humør og hvor meget energi man har – For det tager altså meget energi, at skulle leve med disse ting hver dag.

Folk der ikke behandler samfundet med respekt! – Vi lever i en tid, som i den grad er præget af forskellige samfundsdebatter. Jeg tager selv aktiv del i at ytre mine holdninger om, hvordan det danske samfund bliver beskadiget fra folk, som ikke ønsker samfundet godt. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvilket miljøer eller befolkningsgrupper, som der er med til at ‘ hærge ‘ landet, men med stor respekt og kærlighed for vores land, så gør det mig ondt at se, at folk tror at de kan behandle vores samfund som de har lyst til. Om det er folk der begår kriminalitet, folk der voldtager, folk der laver hærværk eller den store del som på den ene eller anden måde nasser på samfundet, i form af snyd med offentlig forsørgelse eller ved at benytte sort arbejde. // Mit opråb her, er at man skal behandle samfundet med respekt og forsøge at gøre det til et bedre sted at være.

Når folk tror at de er bedrevidende eller mereværdige – Der er stort set intet der er værre, end at høre på folk, som tror at de betyder mere eller er mere værd, end alle os andre. Her taler jeg om de mange arrogante folk i samfundet. Om det er nogle som optræder i det ene eller andet medie, omkring deres succeser, samtidig med at de håner resten af samfundet – Eller om det er de elever man møder på gangene, som går og jubler over at score det ene 12-tal efter det andet. Gud fader bevares – Jeg har da også nævnt et 12-tal herinde. Men jeg har ikke behovet for at skal offentliggøre det hver evig eneste gang – Eller hver gang jeg opnår en succes.

Når folk sammenligner mig med cykelrytteren ‘ Jakob Fuglsang ‘ – Jeg har hørt på det siden jeg var mindre. Utallige gange. Faktisk ufattelig mange gange. Jeg forstår ikke at folk bliver ved med at benytte sætningen ‘ Ejjjj, du hedder det samme som cykelrytteren ‘ – Som om jeg ikke har hørt den før. Med det minimumskrav som der er den dag idag, for at være betegnet som ‘ kendt ‘, er det jo efterhånden os alle sammen, som deler navn med en kendt person – Så jeg forstår ikke helt pointen i sammenligningen.

Lyden af vækkeure – Jeg er nok ikke den eneste der har det på den måde, for hvad betyder den lyd? Rigtig nok – Det betyder at det er vågn op tid. Tiden hvor man ikke kan ligge og slappe af mere – Tiden hvor man skal op, man skal gøre noget, man skal lave noget – Man skal tage aktiv del i det sociale liv, trods man måske hellere bare ville gemme sig under den allerede varmede dyne, hvor man først ved vågn op tidspunktet, har lagt sig sådan til rette, at man ligger i en komfortabel stilling.

Læs også om ‘ mine svagheder ‘ – ‘ hvad holder mig motiveret? ‘ – ‘ hvad kunne jeg ikke leve uden?

Photobucket

Ideer til hvad man kan lave, når man keder sig!

fotografi-den-10-03-17-kl-20-56-2

På sådan en solrig søndag, hvor man måske i nat har været i byen, kan det være svært at komme på gode ideer, til hvad man egentlig kan give sig til. Man er måske lidt træt, efter den tunge mængde alkohol, eller også tænker man bare at dagen skal bruges til afslapning, da det imorgen er mandag igen. Jeg kender det alt for godt selv – Søndagen er den dag i weekenden, hvor det måske alligevel ikke helt er weekend, da man stresser over at en ny uge snart skal indtræde, eller at man ikke kan bruge de sene nattetimer i aften, på druk med kammeraterne eller ‘ film maraton ‘.

Men jeg er kommet på lidt ideer til hvad i kan lave herunder;

Benyt dagen sammen med din familie – Brug den på at gå en tur sammen med dine familie medlemmer. Vær samlet og snakke med hinanden, nyd hinandens selskab og samtidig kom ud og få noget frisk luft. Slut dagen af, med at få kaffe sammen, eller spise aftensmad sammen. Benyt den stille og rolige dag, i ren afslapning sammen med dine nærmeste.

Benyt dagen sammen med en kammerat eller veninde – Dagen er jo stadig lang, trods at der er noget at stå op til imorgen igen. Så benyt dagen på at evt. gå en tur sammen, se en film sammen eller tag ud og opleve nogle ting sammen. Dagen kunne med fordel blive benyttet på en film i biffen, en tur på Hjerl Hede eller i den gamle by i Aarhus. Der er mange muligheder for hvad man kan tage ud og opleve sammen, så det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg var fx. på Hvidsten Kro med en kammerat sidste år – Det var en kæmpe oplevelse at komme ud og opleve det, til dels fordi man har set filmen, men også fordi at man kom ud og fik noget godt mad i godt selskab.

Film, afslapning og under dynen – Det er nok det de fleste bruger deres søndag på. Men ligesom der er fordele og sunde ting, ved at benytte sin dag aktivt. Så er det også vigtigt nogle gange, at sætte en dag af til at slappe af og få hvilet hovedet. Det er især vigtigt, hvis man i forvejen føler sig stresset eller præget af hovedpine til tider. Overvej evt. om du vil gøre det sammen med en kammerat eller veninde – Eller måske en kæreste, hvis du er så heldig at have sådan en.

Bagværk! – Du kan også vælge at sætte søndagen af til det helt store bagværk! Jeg har førhen gjort det, hvor jeg sætter søndagen af til at bage boller, pølsehorn, kage osv. således at jeg har noget godt, til i lang tid. Boller og pølsehorn, kan med fordel fryses ned og tages op, når man har lyst til dem. En anden fordel ved dette, er at man har noget som kan benyttes til madpakken i den kommende stressede uge. Der er intet bedre end at pakke sin madpakke op og det der så ligger i, er noget man selv har brugt tid og kærlighed på at bage.

Lektier eller afleveringer – Er du måske bagude med lektierne eller afleveringerne, eller har du bare alligevel tiden til at kunne komme lidt foran med dem, så du kan slappe af eller benytte din tid, en dag hvor det måske er lidt mere vigtigt? Så brug da din søndag på at få arbejdet nogle afleveringer igennem. Jeg har selv før brugt en hel søndag på det, hvor jeg så er kommet en hel måned foran, med afleveringer, fordi jeg simpelthen bare har sat mig ned og fokuseret på hvad jeg skulle lave og ellers bare få skrevet noget. Sådan en søndag, kan man let skrive 20-30 siders aflevering – Så sæt igang!

Oprydning – Er dit værelse, din lejlighed eller måske dit hus, lidt støvet eller trænger til en rengøring? Så brug søndagen på at ryde op! Der er ikke noget mere ucharmerende, end at komme hjem til en person hvor der ikke er styr på rengøring og oprydning. Så få lagt dine gamle aflagte underhakker til vask og få tørret det støv af, i din gamle laminatvindueskarm – Så er du da et stykke på vej! Sæt evt. noget musik i ørene – Find en sort sæk frem og start med at smid ALT det ud, som ikke er nødvendigt.

Shopping! – Som i så igår, brugte jeg min lørdag i butikken Kirppu. Den har forresten også åbent om søndagen 😉 Men man kunne benytte sin søndag til at tage ud og shoppe – Evt. gå i nogle af de genbrugs butikker som har åbent og se om man falder over noget interessant, som man bare tænker at man mangler. Benyt evt. Google til at finde de genbrugs- og antikforretninger som har åbent, eller kig efter om der er loppemarkeder nogle steder.

 

 

Photobucket

Dagens genbrugstur – Hvad fik jeg mon købt?

hiugoigi

Som jeg nævnte igår, skulle jeg i butikken ‘ Kirppu ‘ i Herning. Jeg har før været i den i Holstebro, men denne gang skulle jeg prøve kædebutikken et nyt sted! Jeg opsummerer lige koncepter igen, således at jer der ikke læste med igår, kan forstå hvad butikken egentlig går ud på. // Hvis man nu har nogle ting, som man gerne vil af med – Men man egentlig ikke gider at bruge tid, på selv at sætte tingene til salg og sørge for at være hjemme når køberen komme, så kan man benytte sig af Kirpuu. Ved at leje en ‘ stand ‘ fx. 1 uge – 1 måned – halvt år osv. af gangen, kan man stille ligeså mange varer der kan være på hylderne og som man har lyst til at sælge, som Kirppu så står for at få solgt til kunderne. Man betaler så, for at have det, hvor det så bliver billigere, jo længere tid man køber en stand af gangen. Man betaler desuden 15% af det som man får ind, på at sælge sine varer. Man kan komme hver dag, hvis man har lyst og fylde mere på hylderne, hvis der dukker mere op som skal sælges. // Jeg synes at konceptet er super fedt, da man derfor kommer af med hvad man ikke bruger, imens at andre som mig, kan købe det og bruge det. Samtidig er det vigtigt at genbruge, for at skåne miljøet. Der er nok flere, som vil tænke at det er nogle dårlige ting, når det er genbrug. Men i og med at man betaler for disse stande, så vælger dem der køber en stand også at stille ordentlige varer op.

Men hvad fik jeg mon købt? Faktisk blev det ikke til så meget, da jeg generelt er meget kræsen med indretningen. Der var da mange smukke ting i Kirppu, som fx. Royal Copenhagen, B&G osv. – Men der skal også bare være plads til det. Jeg vil hellere holde det enkelt, end bare at fylde på. Der skal også være en god symmetri i indretningen. – Men købet idag i Kirppu, blev denne smukke Royal Copenhagen x Piet Hein Platte. Jeg havde en i forvejen, men er helt vilde med dem, da disse citater, som giver en ro til at tænke over, hvad Piet Heins bagtanke med sine gruk og digte er. // I tænker nok, når i læser teksten på platten ‘ Det er da Nik og Jays ord? ‘ – Nej, det er Piet Heins.

hblbhjj

(Indlægget er IKKE sponsoreret, men skrevet da jeg er imponeret over konceptet og ønsker at folk skal bruge det)

Photobucket