Terminsprøver…

skaermbillede-2017-03-15-kl-15-39-45

Jeg skal den næste uges tid, til terminsprøver i alle min A-fag, derfor er jeg heller ikke så aktiv herinde, som jeg plejer at være. Jeg var igår oppe i engelsk skriftlig, som jeg synes gik meget fornuftig. Det var en 5 timer lang prøve, hvoraf vi skulle lave grammatik i den første time og resten af tiden, havde vi 2 opgaver som vi kunne vælge imellem at lave. Jeg valgte der, at skrive om Donald Trumps indflydelse på at gøre de Mexikanske børn bange, for deres fremtid. Jeg var idag oppe i afsætning skriftlig. Igen en prøve som varer 5 timer. Ovenfor kan i få et lille indblik i hvad jeg nåede at skrive på de 5 timer. Hele 17 1/2 side eller 5500 ord blev det til. Vi skulle gå ind og beskrive målgruppen, interne forhold, købsadfærden og produkterne for virksomheden ” Dan Cake “, som i nok alle sammen kender, for at lave de kager som man bl.a. kan købe i supermarkeder. Jeg synes at det gik enormt godt og jeg har dertil også store forventninger til, hvordan min karakter kommer til at se ud. // Imorgen står den så på dansk skriftlig, som varer 6 timer – Det skal uden tvivl nok også gå godt. Det er heldigvis nogle fag, som jeg er rimelig stærke i, som jeg skal op i. På tirsdag hedder det så international økonomi, som jeg helt sikkert også kommer til at score en fornuftig karakter i. Den og så afsætning er mine kerne fag, hvilket vil sige de fag jeg vægter mest og interesserer mig mest for. Det kan vidst også tydes rimelig godt, ud fra hvor meget jeg har fået skrevet idag. // Nu sidder jeg tilbage med ondt i fingrene, derfor stopper det her indlæg også nu – I må have en fantastisk solskinsdag! 😉

Læs også; Hvordan scorer man gode karakter i skolen!

Photobucket

5 ting – Som jeg ikke bryder mig om!

fotografi-den-14-03-2017-kl-18-34

Rygter! – Ja, hvem bryder sig egentligt om dem? Men hvem starter dem? – Det gør vi! Åhhh hvor ville jeg ønske at der slet ikke var rygter til stedet. Hvorfor kan folk ikke lære at skælde mellem virkelighed og falsk dårlig omtale? Jeg ved da udemærket godt, at jeg selv har nogle rygter på mig, som jeg bestemt heller ikke bryder mig om og faktisk har været skyld i at have ødelagt meget. Jeg har før prøvet at være forelsket i en person, hvorefter nogle har syntes at det var sjovt at fortælle hende nogle ting om mig, som i virkeligheden ikke passede – Bare for at hun skulle droppe mig. Jeg synes det er ondt og jeg synes det er ledt. Jeg har aldrig forstået formålet med at skal gå og tale dårligt om andre mennesker? Får man sig så til at føle bedre af den grund? // Jeg vil ikke komme detaljeret ind på de rygter der florerer om mig – De minder alligevel om de rygter som florerer om så mange andre. Men selvom man ikke ønsker at rygterne skal være der og man prøver at få folk til at forstå at sandheden er anderledes, påvirker det altså både ens humør og hvor meget energi man har – For det tager altså meget energi, at skulle leve med disse ting hver dag.

Folk der ikke behandler samfundet med respekt! – Vi lever i en tid, som i den grad er præget af forskellige samfundsdebatter. Jeg tager selv aktiv del i at ytre mine holdninger om, hvordan det danske samfund bliver beskadiget fra folk, som ikke ønsker samfundet godt. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvilket miljøer eller befolkningsgrupper, som der er med til at ‘ hærge ‘ landet, men med stor respekt og kærlighed for vores land, så gør det mig ondt at se, at folk tror at de kan behandle vores samfund som de har lyst til. Om det er folk der begår kriminalitet, folk der voldtager, folk der laver hærværk eller den store del som på den ene eller anden måde nasser på samfundet, i form af snyd med offentlig forsørgelse eller ved at benytte sort arbejde. // Mit opråb her, er at man skal behandle samfundet med respekt og forsøge at gøre det til et bedre sted at være.

Når folk tror at de er bedrevidende eller mereværdige – Der er stort set intet der er værre, end at høre på folk, som tror at de betyder mere eller er mere værd, end alle os andre. Her taler jeg om de mange arrogante folk i samfundet. Om det er nogle som optræder i det ene eller andet medie, omkring deres succeser, samtidig med at de håner resten af samfundet – Eller om det er de elever man møder på gangene, som går og jubler over at score det ene 12-tal efter det andet. Gud fader bevares – Jeg har da også nævnt et 12-tal herinde. Men jeg har ikke behovet for at skal offentliggøre det hver evig eneste gang – Eller hver gang jeg opnår en succes.

Når folk sammenligner mig med cykelrytteren ‘ Jakob Fuglsang ‘ – Jeg har hørt på det siden jeg var mindre. Utallige gange. Faktisk ufattelig mange gange. Jeg forstår ikke at folk bliver ved med at benytte sætningen ‘ Ejjjj, du hedder det samme som cykelrytteren ‘ – Som om jeg ikke har hørt den før. Med det minimumskrav som der er den dag idag, for at være betegnet som ‘ kendt ‘, er det jo efterhånden os alle sammen, som deler navn med en kendt person – Så jeg forstår ikke helt pointen i sammenligningen.

Lyden af vækkeure – Jeg er nok ikke den eneste der har det på den måde, for hvad betyder den lyd? Rigtig nok – Det betyder at det er vågn op tid. Tiden hvor man ikke kan ligge og slappe af mere – Tiden hvor man skal op, man skal gøre noget, man skal lave noget – Man skal tage aktiv del i det sociale liv, trods man måske hellere bare ville gemme sig under den allerede varmede dyne, hvor man først ved vågn op tidspunktet, har lagt sig sådan til rette, at man ligger i en komfortabel stilling.

Læs også om ‘ mine svagheder ‘ – ‘ hvad holder mig motiveret? ‘ – ‘ hvad kunne jeg ikke leve uden?

Photobucket

Ideer til hvad man kan lave, når man keder sig!

fotografi-den-10-03-17-kl-20-56-2

På sådan en solrig søndag, hvor man måske i nat har været i byen, kan det være svært at komme på gode ideer, til hvad man egentlig kan give sig til. Man er måske lidt træt, efter den tunge mængde alkohol, eller også tænker man bare at dagen skal bruges til afslapning, da det imorgen er mandag igen. Jeg kender det alt for godt selv – Søndagen er den dag i weekenden, hvor det måske alligevel ikke helt er weekend, da man stresser over at en ny uge snart skal indtræde, eller at man ikke kan bruge de sene nattetimer i aften, på druk med kammeraterne eller ‘ film maraton ‘.

Men jeg er kommet på lidt ideer til hvad i kan lave herunder;

Benyt dagen sammen med din familie – Brug den på at gå en tur sammen med dine familie medlemmer. Vær samlet og snakke med hinanden, nyd hinandens selskab og samtidig kom ud og få noget frisk luft. Slut dagen af, med at få kaffe sammen, eller spise aftensmad sammen. Benyt den stille og rolige dag, i ren afslapning sammen med dine nærmeste.

Benyt dagen sammen med en kammerat eller veninde – Dagen er jo stadig lang, trods at der er noget at stå op til imorgen igen. Så benyt dagen på at evt. gå en tur sammen, se en film sammen eller tag ud og opleve nogle ting sammen. Dagen kunne med fordel blive benyttet på en film i biffen, en tur på Hjerl Hede eller i den gamle by i Aarhus. Der er mange muligheder for hvad man kan tage ud og opleve sammen, så det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg var fx. på Hvidsten Kro med en kammerat sidste år – Det var en kæmpe oplevelse at komme ud og opleve det, til dels fordi man har set filmen, men også fordi at man kom ud og fik noget godt mad i godt selskab.

Film, afslapning og under dynen – Det er nok det de fleste bruger deres søndag på. Men ligesom der er fordele og sunde ting, ved at benytte sin dag aktivt. Så er det også vigtigt nogle gange, at sætte en dag af til at slappe af og få hvilet hovedet. Det er især vigtigt, hvis man i forvejen føler sig stresset eller præget af hovedpine til tider. Overvej evt. om du vil gøre det sammen med en kammerat eller veninde – Eller måske en kæreste, hvis du er så heldig at have sådan en.

Bagværk! – Du kan også vælge at sætte søndagen af til det helt store bagværk! Jeg har førhen gjort det, hvor jeg sætter søndagen af til at bage boller, pølsehorn, kage osv. således at jeg har noget godt, til i lang tid. Boller og pølsehorn, kan med fordel fryses ned og tages op, når man har lyst til dem. En anden fordel ved dette, er at man har noget som kan benyttes til madpakken i den kommende stressede uge. Der er intet bedre end at pakke sin madpakke op og det der så ligger i, er noget man selv har brugt tid og kærlighed på at bage.

Lektier eller afleveringer – Er du måske bagude med lektierne eller afleveringerne, eller har du bare alligevel tiden til at kunne komme lidt foran med dem, så du kan slappe af eller benytte din tid, en dag hvor det måske er lidt mere vigtigt? Så brug da din søndag på at få arbejdet nogle afleveringer igennem. Jeg har selv før brugt en hel søndag på det, hvor jeg så er kommet en hel måned foran, med afleveringer, fordi jeg simpelthen bare har sat mig ned og fokuseret på hvad jeg skulle lave og ellers bare få skrevet noget. Sådan en søndag, kan man let skrive 20-30 siders aflevering – Så sæt igang!

Oprydning – Er dit værelse, din lejlighed eller måske dit hus, lidt støvet eller trænger til en rengøring? Så brug søndagen på at ryde op! Der er ikke noget mere ucharmerende, end at komme hjem til en person hvor der ikke er styr på rengøring og oprydning. Så få lagt dine gamle aflagte underhakker til vask og få tørret det støv af, i din gamle laminatvindueskarm – Så er du da et stykke på vej! Sæt evt. noget musik i ørene – Find en sort sæk frem og start med at smid ALT det ud, som ikke er nødvendigt.

Shopping! – Som i så igår, brugte jeg min lørdag i butikken Kirppu. Den har forresten også åbent om søndagen 😉 Men man kunne benytte sin søndag til at tage ud og shoppe – Evt. gå i nogle af de genbrugs butikker som har åbent og se om man falder over noget interessant, som man bare tænker at man mangler. Benyt evt. Google til at finde de genbrugs- og antikforretninger som har åbent, eller kig efter om der er loppemarkeder nogle steder.

 

 

Photobucket

Dagens genbrugstur – Hvad fik jeg mon købt?

hiugoigi

Som jeg nævnte igår, skulle jeg i butikken ‘ Kirppu ‘ i Herning. Jeg har før været i den i Holstebro, men denne gang skulle jeg prøve kædebutikken et nyt sted! Jeg opsummerer lige koncepter igen, således at jer der ikke læste med igår, kan forstå hvad butikken egentlig går ud på. // Hvis man nu har nogle ting, som man gerne vil af med – Men man egentlig ikke gider at bruge tid, på selv at sætte tingene til salg og sørge for at være hjemme når køberen komme, så kan man benytte sig af Kirpuu. Ved at leje en ‘ stand ‘ fx. 1 uge – 1 måned – halvt år osv. af gangen, kan man stille ligeså mange varer der kan være på hylderne og som man har lyst til at sælge, som Kirppu så står for at få solgt til kunderne. Man betaler så, for at have det, hvor det så bliver billigere, jo længere tid man køber en stand af gangen. Man betaler desuden 15% af det som man får ind, på at sælge sine varer. Man kan komme hver dag, hvis man har lyst og fylde mere på hylderne, hvis der dukker mere op som skal sælges. // Jeg synes at konceptet er super fedt, da man derfor kommer af med hvad man ikke bruger, imens at andre som mig, kan købe det og bruge det. Samtidig er det vigtigt at genbruge, for at skåne miljøet. Der er nok flere, som vil tænke at det er nogle dårlige ting, når det er genbrug. Men i og med at man betaler for disse stande, så vælger dem der køber en stand også at stille ordentlige varer op.

Men hvad fik jeg mon købt? Faktisk blev det ikke til så meget, da jeg generelt er meget kræsen med indretningen. Der var da mange smukke ting i Kirppu, som fx. Royal Copenhagen, B&G osv. – Men der skal også bare være plads til det. Jeg vil hellere holde det enkelt, end bare at fylde på. Der skal også være en god symmetri i indretningen. – Men købet idag i Kirppu, blev denne smukke Royal Copenhagen x Piet Hein Platte. Jeg havde en i forvejen, men er helt vilde med dem, da disse citater, som giver en ro til at tænke over, hvad Piet Heins bagtanke med sine gruk og digte er. // I tænker nok, når i læser teksten på platten ‘ Det er da Nik og Jays ord? ‘ – Nej, det er Piet Heins.

hblbhjj

(Indlægget er IKKE sponsoreret, men skrevet da jeg er imponeret over konceptet og ønsker at folk skal bruge det)

Photobucket

Mine svagheder

fotografi-den-21-02-17-kl-23-00

Jeg bliver let fristet af usundt mad – Når jeg fx. er ude og handle eller jeg kommer forbi et sted hvor man kan købe noget mad. Det er især galt, hvis jeg går ned af strøget i København, hvor der jo nærmest er en pølsevogn på hvert et hjørne. Man kan jo altid lige klemme en hotdog mere ned. Men generelt, så bliver jeg let fristet af det usunde – Både fordi at det er let, men også fordi at det er det som smager bedst.. Men som jeg tidligere har vist frem på bloggen, har jeg jo fået mig en sorbet maskine, så mon ikke at den skulle kunne hjælpe lidt på problemet og lysten. Men jeg har en klar vision om, at jeg snart skal til at gøre noget ved min kost og motion, således at jeg kan få en flot figur.

Jeg har let ved at forelske mig – Det er ikke så tit at jeg bliver forelsket. Men der er ingen tvivl om, at jeg tror på kærlighed ved første blik, for når jeg møder en person, som jeg bare kan se er den rigtige for mig, så bliver jeg også hurtigt forelsket i personen. Det er ikke sket så forfærdelig mange gange, men når det er sket, så er det en svaghed, fordi at man måske godt kan komme til at skræmme pigen lidt, med alle de komplimenter – Men også fordi at man bliver meget såret, når man så bliver droppet af vedkommende igen. Det er sket et par gange og det tager enormt hårdt på en psykisk.

Jeg er dårlig til at sige nej, hvis jeg bliver spurgt om hjælp – Hvis en person lige spørger, om jeg kan køre vedkommende et eller andet sted hen, eller hvis jeg skal hjælpe med nedrivning af et hus fx. – Så har jeg virkelig dårlig ved at sige nej. Ikke fordi at jeg ikke vil hjælpe, men ofte har jeg bare meget travlt, men får det klemt ind alligevel. Specielt lige nu, kan det være svært at få plads til andre personer end sig selv og lige den nærmeste familie, da jeg har virkelig meget at se til mht. skolen, men også at skal holde denne her blog igang.

Jeg bliver let såret – Jeg har det med at blive let såret. Primært så er det nok det modsatte køns skyld. Som jeg har nævnt, har jeg været meget forelsket et par gange, hvor jeg er blevet virkelig såret. Det har taget hårdt på mig. Specielt en, som jeg havde sidste år, som jeg havde med i sommerhus. En pige som jeg var dybt forelsket i – Det virkede det da også til at hun var i mig, til at starte med, men det viste sig bare at være en kæmpe løgn alt sammen – Jeg blev istedet udnyttet, imens at hun havde en anden ved siden af også. // Men jeg bliver også bare generelt let såret, hvis folk taler negativt til mig eller om mig. Jeg kan ikke se nogen grund til at skal hakke ned på andre mennesker, eller at skal gå og tale dårligt om andre – Eller i værste tilfælde, finde på rygter, som er med til at skade, hvordan man eksempelvis binder sig med andre personer i fremtiden.

Jeg føler mig hurtig tilsidesat – Hvis man fx. har en ven, hvor man føler at man er mindre værd en vedkommendes andre venner. Jeg har prøvet det før og det gør virkelig ondt. For ens venner, er det næst vigtigste efter sin familie. Derfor betyder det også meget, hvordan forholdet til sine venner er. Hvis man ikke føler at man nærmest elsker hinanden, så synes jeg ikke at venskabet er bundet nok. Jeg har fx. ikke mange venner – Men de venner jeg nu har, det er nogle mennesker som jeg elsker meget højt. Det er nogle personer jeg ikke kunne leve uden og som der har en stor betydning for min tilstedeværelse.

Photobucket