• ···
De kongelige dråber

9 måneder sammen med Simone

befunky-collage

Simone og jeg, kunne i forgårs glæde os over at vi havde været kærester i 9 måneder. Tiden går virkelig stærkt og inden vi får set os om, så har vi også været sammen i et år. Det er ufatteligt at tænke på, hvor meget der er sket gennem de 9 måneder. Hvor mange ting som der er blevet væltet op og ned på, samt alle de ting som man er blevet bedre til og de ting som har gjort en mere moden og til en bedre person. Vi har oplevet meget på de 9 måneder. Der har været mange nedtur, men mange flere optur. Det har været 9 måneder, hvor jeg er kommet ind i en helt fantastisk svigerfamilie og Simone og er blevet taget godt imod af min familie, som en nu fast inventar af mig.

Vi har oplevet mange ting sammen, på den forholdsvis korte tid. Vi har været i Tyskland sammen, i form af vores ophold på en campingplads i Rinkenæs. Det var en utrolig hyggelig tur, hvor vi fik badet og slappet af. Derudover har vi haft vores helt fantastiske ophold på Kongenshus hotel og kro, hvor vi var en overnatning. Det var en virkelig fantastisk oplevelse, som kun kan anbefales at prøve. Vi har været i luksus sommerhus med Simones familie. Men det største er dog, at vi havde vores tur til Marmarisbugten i Tyrkiet, eller rettere sagt selve byen Marmaris. Marmarisbugten er et sted jeg nærmest er opvokset. Det var min 18. gang dernede, efter en pause på 4 år derfra. Det var helt vildt fantastisk at se det igen og møde mange af de mennesker som jeg kender dernede og så denne gang med Simone, istedet for at være afsted sammen med min familie. Vi har allerede nu planer for 2018, som lyder på en tur til København, ned og besøge vores venner i Tyrkiet igen og så skal jeg muligvis vise Spanien frem for Simone, så hun kan se hvor helt fantastisk et land det er.

Der er som sagt også sket mange forandringer på den periode vi har været sammen. Jeg bor fx. ikke længere i Skive – Jeg er flyttet hjem til Simone i Holstebro, da det giver mere mening ift. at jeg alligevel er hos hende det meste af tiden. Jeg er rigtig glad for at hendes familie har taget så godt imod mig. Derudover startede jeg også i september med at arbejde på Herning sygehus, men har efterfølgende i november, valgt at stoppe igen, da jeg følte mig trådt på og uretfærdigt behandlet af mine kollegaer. Så jeg var rigtig ked af det, over at arbejde der. Men jeg har siden hen været i et vikariat hos Postnord, som jeg er blevet rigtig glad for, hvor jeg fortsat kommer og arbejder ind imellem. Her er jeg blevet taget godt imod og trives, samtidig med at jeg får en masse motion. Derudover passer arbejdet også sammen med, at jeg kan have det mens jeg studerer i Herning til sommer, på Aarhus Universitets afdeling der. Jeg regner fortsat med at det er en HA erhversøkonomi, som jeg vil tage der. Men tingene kan jo nå at ændre sig og det vil jeg naturligvis også holde jer opdateret om.

Jeg glæder mig til 2018 sammen med Simone, som der som sagt byder på masser af ture og rejser, samt uendelige biografture og antikvitetsture.

Photobucket

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De kongelige dråber