Rejsetip; Oplev det fantastiske Mallorca!

Favorithjem

befunky-collage2

Jeg har fundet nogle billeder for at illustrere for jer, hvad jeg tolker som mit ‘favorithjem’. Jeg kan personligt godt lide ideen om at blande gamle designklassikere sammen med nyt design og nye hjem. Men jeg kan også godt lide ideen om at gå all-in, når det kommer til den ældre designdel, som kan ses på billederne ovenfor. Jeg kan godt lide det enkelte og stilrene, samtidig med at man gør brug af mange pynteting. Det at benytte mørke møbler i en hvid indretning, gør også at møblerne bliver mere fremtonet, således at de bliver mere bemærkelsesværdige.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er vild passioneret omkring danske designklassikere. Om det så er en Finn Juhl stol, eller Asger Jorn maleri, Poul Henningsen lampe eller keramik af Arne Bang. Alt sammen i sit mix, giver et virkeligt lækkert hjem. Både fordi at flere af klassikerne er kendtegnet på hvad der er “DANSK”. Men også fordi at klassikerne bare spiller utroligt godt sammen. Skal vi igen komme ind på det at blande det nye og det gamle, så kunne mixet fx. bestå i at smække nogle Montana moduler op på væggen, mens at man stilrent indretter de forskellige moduler med bøger og nips af Hans Bølling og Piet Hein. Mulighederne er så mange, for at vende og dreje, indrette og personliggøre.

Men hvad er et favorithjem så? Jeg vil personligt sige at et favorithjem, er et hjem hvor man føler sig hjemme. Et sted hvor man hviler i sig selv og hvor man kan slappe af og være glad. Det er et sted hvor ideer og kærlighed kan blomstre. Men hvordan kan jeg så blive påvirket på den måde af den indretning som jeg kan lide? Jeg tror ærligt at det bunder i min passion omkring disse effekter. Jeg er opvokset med interessen om de her personer, som har haft en vigtig brik i det store puzzlespil som har udviklet sig fra start 1910′ og hen til slut 70’erne. Det er mixet af at være omgivet at lamper og møbler som er nøje arkitektonisk gennemtænkt, samt det at være i besidelse af et stykke keramik, som er håndlavet og unikaproduceret af nogle kunstnere som er vigtige ift. dens tid indretning, samt nutiden hvor vi genoplever den indretningsmetode igen.

befunky-collage1 befunky-collage

Photobucket

   

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejsetip; Oplev det fantastiske Mallorca!