10 facts about me!

Jeg har fået lov til at fortsætte hos PostNord!

fotografi-den-30-11-2017-kl-15-12

Jeg er utrolig beæret over at få lov til at have mit fritidsarbejde i Herning hos PostNord. Jeg føler mig utrolig godt til rette der og har nogle rigtig gode kollegaer som jeg er glad for at arbejde sammen med. Samtidig så ligger PostNord centralen i Herning hvor jeg arbejder, ikke særlig langt for Aarhus Universitets afdeling i Birk lige udenfor Herning. Så det passer rigtig godt både med placering og med arbejdstider ift. når jeg vil søge ind på universitetet. Det giver mig ihvertfald noget mere frirum, til at kunne finde en lækker lejlighed og ikke føle mig økonomisk begrænset under min uddannelse. Jeg skal i aften på arbejde igen, hvor jeg skal ned og sortere danskernes pakker, så de kan komme godt frem.

Det at have så få timer i ugen, men stadig en næsten ligeså høj løn, som jeg havde ved fuldtidsarbejde på Herning Sygehus, giver mig utrolig meget frihed. Friheden til at kunne gøre de ting som jeg rigtig gerne vil. Friheden til at kunne blogge en masse igen, tilbringe mere tid sammen med Simone og min familie. Den frihed som jeg ikke følte jeg havde, da jeg arbejdede på Herning sygehus. Derudover er jeg blevet en meget gladere person af ikke at arbejde der mere. Jeg har nu et job, hvor jeg får rigeligt med motion og et job, hvor jeg både føler mig velkommen og hvor jeg føler at jeg gør en forskel og nytte. På sygehuset blev jeg sat til alle de opgaver, som de andre ikke gad at have. Jeg følte mig ikke velkommen og jeg følte mig behandlet på en uretfærdig og ond måde. Så jeg er glad for at være et sted, hvor både mine kollegaer og mine ledere er nogle som jeg snakker rigtig godt sammen med.

Photobucket

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 facts about me!