Tilbageblik på mit interview i TV Midt/Vest

Min indretning med Architectmade

Reklame for Architectmade.com

am5 am4

Jeg er utrolig glad, for at kunne vise jer disse utrolig smukke og unikke ting frem fra Architectmade, som er designet af henholdsvis Hans Bølling og Finn Juhl, som er nogle af tidens vigtigste danske designere, som har været med til at sætte dagsordenen for hvordan danske hjem skulle være indrettet. Begge to er personer som jeg har min dybeste respekt for og som jeg uden tvivl, vil kunne kalder for mine idoler indenfor både indretning og universet af dansk design.

Skal vi først og fremmest kigge på nogle af Finn Juhls største og mest vigtige designs indenfor pyntegenstande, så er der ingen tvivl om at et af de produkter som har spillet den største rolle, har været hans utrolig smukke bakker fra 1956, også kaldet Turning Tray, som er udført i et utrolig lækkert lamineret design. Bakkerne er udført i en ramme af teak træ, hvorpå der er malet med 2 forskellige farver på laminatet, på henholdsvis den ene side og den anden side, for at give forbrugeren muligheden for at kunne skifte mellem 2 farver. Farverne varierer efter ønske, men vil altid have den utrolig smukke sorte finish på den ene side. På den anden side, kan man vælge mellem farverne hvid, grøn, blå og rød. Det helt unikke ved bakkerne er også dens buede kanter og den utrolig flotte samling som er i træets kanter.

Ud over de smukke bakker, har Finn Juhl også skabt den såkaldte ” Circle Bowl “, som er skabt ud fra en ide om at bunden skulle være rund, mens at toppen skulle være ellipseformet. Dette gør at skålen får en utrolig smuk udstråling, som ligesom med Finn Juhls møbler, viser hvilken person han var og hvordan han kunne lide at udfordre og lege med formerne, hvor der blev bøjet, formet og produceret helt ud til fysikkens love. Designet er både med til at provokere, men også udfordre den traditionelle form. Siderne på skålen er nøjagtigt afbalanceret og skaber perfekt tilsvarende linjer af skålen rundt omkring. Ensartetheden skaber slående refleksioner for alle ting, der ligger indenfor. Alt dette giver det unikke design ” Circle Bowl “, som kan fåes i henholdsvis 20cm og 30cm størrelse.

Skal vi tage et kig på Hans Bølling, så arbejder han også i træ og metal ligesom vi ser det med Finn Juhl. Hans Bølling er en af vor tids største designere og en af de største nulevende designere som vi har herhjemme. Mange kender ham nok fra hans populære og ikoniske bakkebord. Men Hans Bølling har også skabt mange andre klassikere. En af disse er hans hunde ” Oscar og Bobby “, som er produceret i henholdsvis bøg og valnød, hvor til deres øre og hale er lavet i læder. Bobby er ligesom hans bror Oscar designet i 1953. Begge er designet og produceret med fokus på detaljer og humoren i produktet, hvilket også karakteriserer Hans Bøllings andre tidsløse designklassikere. Begge har bevægelige led og giver derfor muligheden for at ændre begge udtryk, samt de positioner som de står i. Dette gør hundende meget livagtige. Bobby var navnet på den hund, som var i Bøllings barndomshjem tilbage i 1931 og det er den han har inspirationen fra.

Ud over Hans Bøllings ide om at brugeren af hunden skal kunne ændre udtrykket på hundene, var Hans Bølling generelt en mand som godt kunne lide at lege med ideen om at brugeren skulle kunne ændre på designets udtryk og positioner. Dette gjorde han også med sine lysestager ” Quartet “, som han tegnede i 1976. Hans Bølling havde en meget innovativ tilgang til sine design og valgte derfor at skabe lystager i organiske bevægelser, som skulle vise sig at blive endnu et tidsløst design. Lysestagerne fungerer rigtig godt, om man har 1- 2- eller 4 af dem. For man har muligheden for at kunne vende og dreje dem op mod hinanden og dermed gøre det organiske utryk levende, på den måde som man selv ønsker det.

Til sidst men ikke mindst, har Hans Bølling også designet mine personlige favoritter, når det kommer til træ objekter. Her er der tale om hans ” Duck & Duckling “, som består af hans nøje designet og snedkereret and og ælling. Begge er udført i det smukke teak træ, hvilket giver dem et tidsløst og nærmest retro design. Duck & Duckling blev skabt tilbage omkring 1960, efter at en historie skabte overskrifter i aviserne. En familie af ænder stoppede trafikken i København midt i myldertrafikken, da de kom spadserende midt på vejen. Dette fik biler og fodgængere til at stoppe op, så ænderne kunne passere. Disse overskrifter ramte i danskernes hjerter og nåede også ud til Hans Bølling som så det som en inspirationskilde, til at skabe Duck & Duckling, som vi kender dem idag.

am3 am2 am1

Photobucket

   

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbageblik på mit interview i TV Midt/Vest