Dige lavpris – Købmanden på Mors med 3 etager som har alt!

d6 d5

Jeg var i søndags ude på en køretur sammen med Simone, hvor vi var rundt og skulle se alle de små byer rundt omkring på Mors. Vi er gået igang med at se en programserie på TV Midt/Vest som vi er blevet helt vild med. Programmet hedder “fotovognen”. Her følger man 2 af TV Midt/Vests værter som kører rundt i de små byer og interviewer folk helt uopfordret. Vi er selv blevet lidt bidt af at køre rundt i de små byer og se hvad de gemmer på. Lørdag var vi fx. rundt i halvdelen af Sallingområdet, som ligger syd for Mors. Her kørte vi igennem den ene by efter den anden, mens vi hilste på alle på vores vej. Derudover slog vi et smut forbi de forskellige loppesteder som vi kom forbi. Det er lige netop denne succes som vi gentog søndag, da vi valgte at tage turen på mors istedet.

Første stop på turen var Nykøbing Mors, hvor vi skulle ind i et loppesupermarked, ligesom vi kender dem fra Kirppu og Guld & rod. Det var meget sjovt at se en anderledes butik, med nogle anderledes ting end der bliver solgt andre steder. Jeg købte en lille ting fra Lyngby. Bagefter drog vi videre nordpå mod Erslev, hvor vi kørte gennem den lille hyggelige by for at se på de hyggelige huse der ligger der. Da vi kom gennem byen kom vi forbi en lille genbrugsbutik, som var startet af flere af byens borgere. Stedet hed ” På hjørnet ” og var en hyggelig lille butik, hvor borgerne solgte ud af de ting som de ikke selv kunne bruge. Da vi havde kigget alle de spændende ting igennem, satte vi os igen i byen og slog et smut forbi Øster Jølby, som også er en af Mors mange små byer. Her fik vi tanket og købt kage, mens at turen gik videre gennem de mange små byer indtil vi nåede Hanklit, hvor vi spiste kage mens vi kiggede ud over vandet med udsigten til Thisted.

Da vi havde holdt der et stykke tid, kørte vi videre mod Flade, hvor vi skulle op på Salgjerhøj en tur, som er Mors højeste punkt. Herfra skulle man kunne se næsten alle kirker på Mors – Vi kunne kun få øje på et par stykker. Der var meget smukt ud over det høje punkt. Herfra kunne man se hele Mors, samt se både til Salling og Thy. Da vi havde været der et stykke tid, kørte vi videre gennem de små byer op mod Feggesund og vendte, hvor vi så kørte syd på igen gennem de mange små byer. Vi kørte nu mod Centrum og Ørding, hvor vi skulle se de 2 små byer, da Centrum har været med i Fotovognen og Ørding er en by, hvor jeg har været til efterskolefest, da jeg gik på efterskole på Mors. Efterfølgende drog vi videre mod Øster Assels.

På billederne i blogindlægget her, kan i se den meget kendte købmand på Mors “Dige lavpris”. Købmanden ligger i Øster Assels og jeg kender udelukkende købmanden, fordi at jeg har gået på Blidstrup efterskole et par kilometer derfra. Jeg har besøgt købmanden mange gange. Det er en købmand som er en købmand der skiller sig ud fra alle andre købmænd. Jeg synes faktisk at det er utroligt, at stedet ikke har fået mere medieomtale. Men det er nok også pga. dens placering. Købmanden er i hele 3 etager, hvor den nederste etage er de mere almindelige ting som fx. dagligvarer, mens at tingene bare bliver mærkeligere og mærkeligere desto længere man kommer op. Men ikke desto mindre, er købmanden et besøg værd. Det er simpelhen en oplevelse at gå rundt og se på de mange ting som købmanden Niels Dige sælger. Her er det både indendørs, i købmanden og på lageret hvor du kan snuse rundt og finde varer som du kan købe. Du kan simpelthen finde ALT hos Dige lavpris – Også i store mængder. Stedet er uden tvivl et besøg værd! Billederne taler vidst for sig selv.

LÆS OGSÅ OM MIN TUR I HARBOØRE HER!

LÆS OGSÅ OM MIN GÅTUR VED HALD HOVEDGÅRD HER!

d4 d3 d1

Photobucket

Fredag med Simone ♥

w1

I fredags havde Simone og jeg en rigtig hyggelig dag, som vi valgte at bruge i Viborg. Simone kom til Skive fredag morgen, hvor vi først var forbi min kusines frisørsalon, hvor hun skulle sidde hår model for min kusines nye frisør elev. Her fik hun farvet sit hår lyst, og jeg synes resultatet er blevet rigtig godt. Da vi var færdige efterfølgende satte vi os i bilen mod Viborg, hvor vi først og fremmest tog en tur forbi Guld og rod, hvor vi skulle se om vi kunne gøre nogle gode loppefund. Men Guld og rod i Viborg kan ikke anbefales, da mange af tingene er nye og mange andre er videresalg, hvilket gør at det ikke er en rigtig loppebutik. Vi var derfor hurtig færdig hos Guld og rod. Vi tog efterfølgende i Bilka en tur, hvor vi tog en lille rundtur for at se om der var noget som vi kunne bruge. Derefter gik turen ind til Viborg by hvor vi kiggede efter et sted og spise. Vi faldt over en diner inde midt i byen kaldet Dolly’s diner, som så rigtig lækker ud, så derfor valgte vi at tage derind for at spise. Vi tog derefter videre ud i Plantorama, fordi Simone ville se nogle af de dyr som man kunne købe der, bl.a. kaniner og marsvin. Det var en rigtig hyggelig tur i Plantorama. Turen gik efterfølgende i Elgiganten, som ikke ligger langt fra Plantorama. Her kiggede vi på lidt elektronik og jeg kom hjem med en BluRay film.

Da det blev sent, tog vi ind på Paletten for at se en Barbara Moleko koncert, hvilket sådan set var grunden til at vi skulle til Viborg, men vi valgte at gøre en dag ud af det. Til koncerten var der opvarmning fra Tim Schou, hvilket var utrolig godt – han spiller nogle helt fantastiske sange som han selv har skrevet. Flere kender ham nok fra Melodi Grand Prix, hvor han sang i gruppen “A friend in London”. Musikken var lidt inspireret af UK kunstneren Ben Howard og lød helt fantastisk. Det var musik som kunne få hårene til at rejse sig på armene. Efter at Tim havde spillet nogle numre var der en ventetid på et kvarters tid, før at Barbara Moleko gik på, og hun var også ganske god. Hun var rigtig god til at fange publikum og involvere dem i både sangvalg og i de jokes som hun kommer med ind imellem. Musikmæssigt var hun også rigtig god, men jeg var sjovt nok meget mere imponeret af Tim som varmede op, fordi hans stemme og musikvalg måske et lidt mere min musikstil. Men hun sluttede koncerten rigtig godt af, ved at synge nogle af de sange som hun sang i Toppen af poppen. Fx. ” Indianer ” af Tøsedrengene og ” Sådan nogen som os ” af Poul Krebs.

Photobucket

Guide til at starte med at blogge

Indlægget indeholder affiliate-links

blog-success

Flere har spurgt mig hvordan man starter og vedligeholder sin blog, efter jeg er startet med at blogge igen. Jeg vil derfor benytte dette blogindlæg til at komme med en guideline til hvordan man opretter en blog, hvordan man vedligeholder den, hvilke emner man kan skrive om, gode tips og tricks, samt hvordan man opnår at få mange læsere og sponsorer.

Før man går igang med at blogge, skal man have en hel klar ide om, hvor meget tid man vil ligge i det, samt hvad bloggen skal handle om. Det er vigtigt at vurdere om man har den der time eller to om dagen, til at skrive blogindlæg, samt vedligeholde bloggen i form af at svare på kommentar eller forbedre udseendet af bloggen. Derudover er det vigtigt at klarlægge hvad man vil skrive om. Jeg har fx. valgt at skrive om hvad jeg laver, gode tips og tricks, samt mine holdninger og meninger. Grunden til at dette er vigtigt at lægge fast fra dag 1, er at bloggen ikke skal blive for kludret og handle om for bredt et emne. Dette er med til at gøre at bloggen både bliver uoverskuelig, men også at de læsere som er interesseret i et specifikt emne falder af, fordi at bloggen indeholder meget andet end det de er interesseret i.

Hvordan opretter man så en blog og hvor skal man vælge at blogge henne? Der er et hav af steder, hvor man kan oprette sin blog. Her taler vi om WordPress, Blogger.com, Bloggerspoint eller BloggersDelight. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i BloggersDelight, som jeg mener er det bedste og mest enkle sted at oprette en blog. Jeg har førhen lavet en video guideline som kan ses nedenfor her:


Når man har oprettet bloggen, skal man til at igang med at skrive, eller også kaldet >> Skrive indlæg <<. Det er super enkelt at oprette et indlæg. Det svære kan være, at finde de emner som man har lyst til at tage op og skrive om. Det kommer også meget an på, hvilken genre man har valgt at vil skrive om. Der er derfor nogle gode guidelines på nettet, som kommer med gode forslag til emner som man kan skrive om. Ved at google ‘ Gode ideer til blogindlæg ‘ kommer der er hav af ideer, til hvad man kan skrive om.

Jeg vil naturligvis også komme med lidt forslag, til hvad man kan skrive om:
– Favorit restauranter, film, sange eller bøger – 
– Ideer til mad, gode tips til et sundt liv – 
– Dine ynglings produkter, evt. som sponsoreret indlæg –
– Outfit Of The Day OOTD –
– Tips til tøj, man skal købe – 
– Lande du har besøgt eller vil besøge – 
– Skriv om dig selv, dine hobbyer eller holdning –

Jeg har ligeledes lavet en videoguideline, som viser hvordan du opretter et blogindlæg på BloggersDelight. Den vil være fornuftig at se, hvis du er i tvivl om hvordan og hvorledes du opretter et blogindlæg. Her kommer jeg med nogle gode fif, som kan være banebrydende for at dit blogindlæg bliver godt.



Hvordan holder man så sin blog igang?
– Det er som tidligere nævnt, vigtigt at fastgøre hvor meget tid man vil ligge i bloggen. Dette er for at opretholde at man ikke kører død i at blogge. Jeg har selv valgt at ligge omkring 2 timer i bloggen om dagen. Mit mål er at skrive ét blogindlæg om dagen, for at sikre mig en daglig trafik og at mine læsere har noget at læse. Det er vigtigt at have disse målsætninger og regelsæt for sig selv, for at sikre at bloggen ikke falder hen og bliver uinteressant.

Hvordan sikrer man sig læsere? – Først og fremmest er det vigtigt at sikre sig igennem de sociale medier og hovedsageligt Facebook. Det første og bedste step, vil derfor være at oprette en Facebook side, hvor dem som er interesseret i din blog kan følge med, når du poster nye indlæg. For at sikre sig at der kommer likes på denne side og derved flere læsere, skal du huske at linke til Facebooksiden igennem din blog. Derudover er der andre løsninger som, at invitere dine venner til siden, lave konkurrencer på siden, skrive noget som går viralt eller samarbejde med andre bloggere om at reklamere for hinanden. // Derudover er der grupper på Facebook, hvor det er muligt at dele sine blogindlæg, således at flere læser dem og du kan sikre dig nye læsere. Disse grupper kan findes her og her.

Hvordan får man sponsorere på sin blog? – Først og fremmest skal du have været igang i noget tid, således at du har erfaringer med at blogge og det ikke bare er en tom blog. Derudover skal du have et vis antal læsere/besøgende før det kan betale sig for en virksomhed at sponsorere et produkt til dig. Vent derfor til at du har ihvertfald 3000 sidevisninger om dagen, med at kontakte virksomhederne. Ellers vil det virke for useriøst og uambitiøst. // Når du er nået til et godt niveau i at blogge, skal du til at skrive den tekst som du ønsker at have som skabelon til at sende til virksomhederne. Husk at skrive den, så den er let at ændre i, alt efter hvilke produkter som virksomheden repræsenterer. // Når du har skrevet denne tekst, skal du finde virksomheder som passer til din målgruppe og de emner som du skriver om. Fx.24shop.dkbatteries-online.dk eller proshop.dk hvis du skriver om elektronik, nyegardiner.dk eller lampegiganten.dk hvis du skriver om indretning, , måske bm-jewels.dk eller loveofgreen.dk, hvis du skriver om tøj eller briller til smykker, sporttema.dk hvis du skriver om fitness og sport eller wineandbarrels.com hvis du skriver om mad og drikke. Eller er du til makeup, kunne det være parfume-klik.dk eller lentiamo.dk // Du sender derefter mails ud til de interessante virksomheder, som derefter vil vende tilbage om de er interesserede eller ej. // Hvis de er interesseret, aftaler i hvilke produkter det skal være, samt hvad du skal gøre til gengæld. // SUPER SIMPELT OG WIN-WIN!

 

Photobucket

Gåtur ved Hald hovedgård

hh2

Jeg var igår ude og gå langs Hald sø, som ligger ved foden af Hald hovedgård som bl.a. er kendt fra Max pinlig filmen. I området ligger desuden også de smukke naturlige omgivelser rundt i Dollerup bakker, hvor man her kan finde det kendte ishus. Der er også herfra der stammer mange historier, som går tilbage i tiden. Både de mere uhyggelige historier, men også historier om det Danmark som vi lever i idag. Historier fra området som har haft en vigtig rolle i Danmarks historien.

Ved Hald sø ligger desuden Hald ruin, som er et rundt tårn som er i 2 etager. Som det kan ses på billederne til venstre og højre nedenfor, så kan i se henholdsvis en af åbningerne i stueetagen, samt trappeopgangen op til den øverste etage, som er en åbent etage hvorfra at de forhistoriske krigere kunne holde udkig efter deres fjender. Hald ruin ligger ude på en lille ø, som er omkranset af en beskyttelsesvold. Udsigten fra den øverste etage kan ses på billedet til højre ovenfor.

Jeg har ikke været ved Hald sø siden at jeg var omkring 10 år. Jeg har været der flere gange sammen med skole, hvor det har været med gåture eller overnatning for øjet. Det var derfor sjovt at se området igen. Området er som sagt kendt for sin smukke natur, dette afspejles også i den flotte gang af de høje træer ved foden af Hald hovedgård, som ligger helt ned til Hald sø. Dette kan ses på det midterste billede nedenfor.

hh1

Photobucket

Anmeldelse af tidens hotteste biograffilm!

12-strong-set-visit-main

Simone og jeg har for nyligt været i Scala i Holstebro og se 3 forskellige film, som har premiere lige nu. Det er 3 vidt forskellige film, men det som de har til fælles er at de er længe ventet blandt den danske befolkning, deriblandt også Simone og jeg. Kigger vi først og fremmest på filmen 12Strong, som bygger på tiden kort efter terrorangrebet på World Trade Center, den 11. september 2001, hvor en gruppe elitesoldater blive sendt til Afghanistan for at bekæmpe Taliban. Alt dette skete på hesterygge i kamp mod tanks. De amerikanske soldater rejser den lange vej hjemme fra, til uvante omgivelser i Afganistan hvor de i undertallet 5.000 til 1 kæmper på hesteryggene for at vinde over taleban.

Med Chris Hemsworth i hovedrollen og flere andre kendte og dygtige skuespiller i filmen, gør det filmen utrolig spændende i de mange kampscener i filmen. Filmen kan på mange måder sammenlignes med en nyeretidsfilm af The Patriot med Mel Gibson, da den på sammen måde formår at samle publikum om en film, som handler om blod, sved og tårer, samt det at beskytte sit land og være en rigtig patriot.

Filmen får: ★★★★★✫

maxresdefault

Endelig kom den – Det sidste afsnit af i alt 3 film fra Fifty Shades rækken. Det har været en film som der har været længe ventet, da den ligesom skulle formå at samle afsluttet historien om Anastasia og Christian. Det må man sige at den sidste film i den grad gør. Uden at sige for meget, så formår filmen til sidst, at samle de 2 tidligere film og gør dem meningsfulde for helhedsindtrykket i den sidste film. Dette fungere ved at musikken fra den første film bliver afspillet og der kommer små udpluk fra de tidligere 2 film. En fantastisk måde at samle filmene på.

I Fifty Shades – Fri, er tiden endelig kommet, hvor den unge Anastasia Steele skal giftes med sin mystiske mangemillionær-kæreste, Christian Grey – Eller også kaldt Mr. Grey. De bliver et liv i luksus for den nye Mrs. Grey, men det bliver samtidig også et liv i offentlighedens skue, hvilket medfølger trusler og farer, som skal vise sig at blive en lang og sej kamp for Ana.

Filmen har med sine fantastiske actionscener i det tredje og sidste kapitel gjort, at filmen har løftet sig en stjerne pga. det har været med til at gøre filmen endnu mere spændende og fangende. Derudover er brugen af humor i det sidste kapitel også blevet betydeligt bedre.

 

Filmen får: ★★★★✫✫

hodja_fra_pjort_-_2x50

Jeg er et af de børn som er vokset op med Ole Lund Kirkegaards fantastiske fortællinger. Der har været alt fra Otto har et næsehorn til Gummi tarzan. Men nu er der endelig kommet en filmatisering af en af de bedste børnebøger som han har skrevet – Nemlig Hodja fra Pjort.

Animationsfilmen ‘Hodja fra Pjort’ er baseret på den populære børnebog af samme navn, som Ole Lund Kirkegaard skrev tilbage i 1975. Bogen har været elsket af danskerne igennem flere gennerationer og nu er det altså tid til at filmen skal fange den nyeste generation gennem denne fantastiske filmatisering.

Hodja får tilbudt et flyvende tæppe mod at hente tæppehandlerens barnebarn. Hvad Hodja ikke ved, er, at tæppet tilhører den onde sultan, som vil gøre alt for at få sit flyvende tæppe tilbage. På rejsen møder han pigen Smaragd, der viser, hvordan man klarer sig i en stor by. Desværre er Smaragd skyld i, at Hodja mister tæppet, så sammen må de trodse mange farer for at skaffe det tilbage. Hvem er hende Smaragd og hvem er mon tæppehandlerens barnebarn? Det vil jeg lade jer om at se. Filmen kan anbefales til både børn og voksne.

Filmen får: ★★★★✫✫

Photobucket

Older posts