Weekend tur med Simone!

sd4 sd1

Simone og jeg har i weekenden været på ophold hos Danland Søndervig, hvilket også kan ses på billederne ovenfor. Her ankom vi fredag eftermiddag, hvor vi lige var rundt og snuse til de forskellige ting som var omkring stedet. Her var rig mulighed for at kunne boltre sig på de indendørs og udendørs aktivitetsområder, som både kunne benyttes af store som små. Derudover var noget af det som vi glædede os allermest til at opleve hos Danland Søndervig, deres meget hyggelige badeland. Dette snuste vi også lidt til om fredagen, på vores tur rundt i området. Om aftenen gik turen ned igennem byen, hvor vi skulle forbi det lokale supermarked for at handle lidt snacks ind. Bagefter tog vi forbi den lokale bowlinghal for at spise noget lækkert aftensmad. Da vi kom tilbage lagde vi os til at se noget TV (Se billederne ovenfor), hvor vi sad og fulgte med i vinter OL. Dette blev taget over af nogle programmer, som vi istedet lagde os til at se på computeren.

Om lørdagen drog vi afsted på tur til Ringkøbing, hvor vi skulle på antik jagt. En hobby som vi deler med hinanden og som vi elsker at udforske. På billederne nedenfor, kan i se Simone i henholdsvis DanMission og Guld & rod. Derudover gik vi også en tur igennem den idylliske gågade i Ringkøbing, hvor vi begge købte en ny H2O t-shirt hver. På billederne nederst, kan i se nogle af de mange hyggelige huse, som er at finde i Ringkøbing. Det og loppeturene brugte vi ca. 4 timer på, inden turen igen gik tilbage til Søndervig, hvor vi begge havde et loppefund med i baggagen. Simone havde været så heldig at finde et gammelt apotekerglas fra Lemvig apotek til kun 20,- som hun valgte at købe med. Jeg selv, fandt en Piet Hein platte mere til min efterhånden større samling, som nu består af 8 platter. Da vi kom tilbage til vores værelse hos Danland, fik vi hurtig smidt de ting som vi havde købt og fandt vores badetøj og håndklæder frem og drog i badelandet, som heldigvis lå lige ved siden af vores værelse. Her fik vi både spist og badet i et par timer, inden at vi igen lagde os ind på værelset og så lidt TV. Om aftenen gik vi en tur ned gennem Søndervig by, hvor vi kiggede på nogle af de mange butikker, som byen har at byde på.

Idag stod vi så op og skulle være ude af vores værelse kl. 11.00. Vi fik hurtigt spist noget morgenmad og pakket vores ting sammen. Så gik turen atter i badeland, hvor vi tilbragte et par timer både i vandet og i deres lækre dampbad. Efterfølgende gik turen mod Herning, hvor vi igen skulle på loppetur. Men først slog vi et smut forbi vores favorit kineserrestaurant i Herning centret, hvor vi fik noget at spise. Efterfølgende gik turen så mod Kirppu, hvor vi gik en runde og jeg igen fandt en Piet Hein platte.

Så det har alt i alt været en suveræn god weekend, med flere oplevelser og indtryk i baggagen. Det kan ihvertfald sagtens anbefales at slå et smut forbi Søndervig, hvor man kan vælge at bade i det fantastiske badeland eller tage en overnatning hos feriecentret, i et af deres super fine lejligheder. Især hvis man godt kan lide at komme ud og opleve flere forskellige ting, da både byen og området har mange ting at byde på. Fx. det fantastiske vesterhav, sandskulpturerne som de er meget kendt for eller bare den suverænt fine ferieby Søndervig.

sd3 sd2

Photobucket

Mine 10 måneder med Simone♥

skaermbillede-2018-02-07-kl-12-42-34

Simone og jeg kan imorgen slå flueben ved, at have været sammen i 10 måneder. Hvilken bedre måde kan man fejre det på, end med en weekend som er fyldt med alt det som vi elsker at dele med hinanden? Vi har derfor besluttet at vi i weekenden vælger at tage en tur i Søndervig feriecenter og overnatter hen over weekenden, fordi at vi elsker at dele oplevelser og rejser med hinanden. Vi har kigget meget på nettet efter hvor vi skulle tage hen – Det var bare vigtigt for os at der var vandland, så vi havde mulighed for at kunne bade uden at være begrænset af vejret og at det lagde ud til vesterhavet, så vi havde mulighed for at kunne gå nogle ture sammen.

Men hvis i følger meget med herinde på min blog, har i nok også kunnet danne jer et billede af vores fælles interesse for indretning og loppefund. Så weekenden den skal også stå på en stor loppetur i den del af landet. Vi har bl.a. besluttet at vi skal ind og lop-shoppe i Guld og Rod i Ringkøbing. Så mon ikke at vi kommer hjem med nogle gode loppefund derfra. Derudover skal vi ud og afsøge området for antik- og genbrugsbutikker.

Jeg slutter lige blogindlægget af med denne super gode sang, som Simone og jeg godt kan lide:

Photobucket

Min hjemstavns havn i Skive

s5 s4

Jeg er for tiden på besøg hos mine forældre i Skive, hvor jeg er opvokset gennem det meste af min barndom. Hvis folk skulle være i tvivl, så bor jeg i Holstebro sammen med Simone nu. Men jeg vil altid se Skive som min hjemby og hjemstavn. Jeg kender rigtig mange i byen og byen betyder utrolig meget for mig. Jeg er stolt af at altid ville kunne kalde mig en skibonit, ligegyldigt hvor jeg ender hende i Danmark eller i verden for den sags skyld.

Jeg har idag været ude og gå en tur alene langs Skive havn, hvor solen sneg sig frem mellem skyerne. Det udløste i at jeg fik blitzet nogle gode billeder af havneområdet, så i kan se hvor utrolig lækker en havn vi har i Skive. Der var denne skønne dag idag, også fyldt med fugle overalt på havnen. Dog er havnen lidt begrænset af at vi fortsat er i en kold tid. For når vi når til sommer, er havnen meget mere end det man ser på de billeder jeg har taget her. Det er en havn med masser af liv fra badende strandgæster, til festival og andre arrangementer som bliver holdt på havnen. Det er også en havn, som er proppet med store og små både, som sammen giver et rigtig flot og idylisk havnebillede. Vi har næsten hele vejen rundt om havnen, en gangbro som flittigt bliver brugt af de mange besøgende fra nær og fjern. Broen bliver kun lige begrænset af åbningen til at bådende kan komme ud og ind af havnen, som det også kan ses på billedet ovenfor.

Hør også den fantastiske lokale sang fra Flyfabrikken her:

Læs også om det fantastiske ved Vestjylland, eller rettere sagt Harboøre HER!

s3 s2 s1

Photobucket

Hvad er Harboøre? -Del 1-

h1

Ja, hvad er Harboøre egentlig for noget? Er det ikke bare en lille ubetydelig by i det vestjyske, hvor der bor mærkelige mennesker som taler med en mærkelig dialekt? Nej, det er det bestemt ikke og det har jeg valgt at lave et lille blogindlæg om, hvor jeg har samlet nogle billeder som jeg har taget rundt omkring i Harboøre by, simpelthen for at kunne give jer et indtryk af “hvad er Harboøre?”, og samtidig prøve at løfte opfattelsen af den lille skønne by til noget positivt. Jeg har valgt de vigtigste og mest grundlæggende steder i byen. Jeg har haft Simone med rundt, så hun kunne være med til at komme på ideer til hvad i skulle se. Klikker i på billederne, har i mulighed for at kunne se dem i et større format, så i bedre kan se tingene på billederne.

På de første 2 billeder ovenfor, kan i se hvad der møder folk når de kommer i Harboøre. Først og fremmest det imødekommende byskilt som står i kanten af den smalle vej i det øde landskab. Når man kommer lidt længere ned af vejen, bliver man mødt af det som kan betegnes som “strøget i Harboøre”. Her finder du butikkerne Dagli’ Brugsen samt Aldi. Derudover ligger der bagved “Harboøre centret”, som er Harboøres kulturhus hvor der sker forskellige arrangementer. Derudover ligger der et større aktivitetsområde ved siden af, som bl.a. består af en skatepark som er delvist dækket med tag. Det er på denne gade, at man finder mest liv i byen.

h7

Jeg har taget dette billede med de halvnedslidte huse på det ene billede og den faldefærdige autocamper på det andet billede, for at vise jer det som folk tror er hele Harboøre. Det findes selvfølgelig herude – Altså de nedslidte huse og faldefærdige biler – Men ikke i større stil end alle andre steder. Jeg viser billedet frem, for at vise byens ærlighed – Der skal ikke lægges skjult på at alt ikke er designerhuse og guld. Men det findes som sagt ikke i den stil, som folk måske forestiller sig. Byen omfatter meget mere end nedslidte huse og biler. Godt nok ligger byen helt derude vestpå, men det gør den ikke mindre velfungerende – tværtimod, så er det en by, der har alt man lige har brug for i hverdagen. Det vil man måske også kunne se på de næste billeder.

h5

VLTJ – Ja, det er måske det som området er mest kendt for, ud over den store sprøjtegiftsfabrik Cheminova, som producerer gift som skal holde skadedyr væk fra planter og dermed styrke vores grønne områder og fødevareproduktion. VLTJ er sangen som bliver sunget Danmark rundt af unge og gamle mennesker i troen om at det er et gammelt tog der kører rundt i den del af landet, hvor kragerne er vendt. Det er da også delvist korrekt – Jeg troede det da også selv da jeg var yngre. Men VLTJ som i daglig tale bare er midtjyske jernbaner er bare forkortelsen for Vemb-Lemvig-Thyborøn-Jernbane, som rent materialistisk er skinnerne som toget kører på. Det er simpelthen bare slang forkortelsen for den togbane hvor toget kører på.

Toget har sine faste køretider og man ser den da også i ny og næ. Jeg har selv været ude og køre med toget og det var en fantastisk oplevelse at køre i et tog med så mange år på bagen. Jeg kunne desværre ikke tage nogle billeder af toget, da jeg var ude og tage billeder igår – For toget kommer ikke så ofte herude og det ville nå at blive mørkt inden det kom igen. Men stationen giver alligevel et billede af, hvilken størrelse det er. Tager du toget mod Vemb, kommer du forbi en station som består af nærmest intet, som vestjyderne har valgt at kalde “Victoria Street Station” med inspiration fra London og en nærtliggende vej som hedder Victoriavej.

h4

Harboøre har også faciliteter som man finder i mange andre byen. På de 2 billeder ovenfor ses henholdsvis pubben og pizzariaet. Pubben er et lille hyggeligt samlingspunkt i byen for unge og gamle, hvor man kan få en sludder for en sladder. Jeg har været derinde sammen med Simone og min svigerfar, fordi at jeg ville se stedet. Det er et utroligt hyggeligt sted, hvor ting som fx. fiskeri bliver diskuteret. På pizzariaet laver de super lækkert mad til gode priser. Her kan du få pizzaer, burgere osv. ligesom hos alle andre pizzariaer. Pubben og pizzariaet er placeret ved siden af hinanden, så det danner et “lille torv”.

h3

Harboøre har også helt almindelige ting som en skole og et hotel. Skolen er ligesom andre danske skoler, en helt almindelig folkeskole hvor børnene i pauserne kan lege på skolens legeplads eller fodboldbanen. Her er masser af muligheder for børnene, hvad angår aktiviteter i skoletiden, samt når de har fri fra skole. Bag ved skolen findes en masse aktiviteter som er rimelig nye og i rigtig god kvalitet – Her vil jeg faktisk næsten sige, at skolen klarer sig bedre end mange andre skoler, hvad det angår.

Harboøre hotel, er et sted hvor du kan komme og spise rigtig god mad og deltage i musikalske arrangementer. Hotellet er et lille og hyggeligt hotel, som gør det muligt for turister at overnatte i gode omgivelser. Hotellet er placeret lige overfor Harboøre station, så man har rig mulighed for at besøge byer som Thyborøn eller Lemvig med toget. Ud over de musikalske arrangementer, kan man også komme og spille bankospil på hotellet hver onsdag. Så hotellet fungerer på mange måder, også som et samlingspunkt mellem borgerne på kryds og tværs af aldersgrupper. Hotellet er i meget god stand, selvom de fleste nok ville pege fingre af at hotellet godt kunne klare en klat maling.

h2

Harboøre er kendt for den massive andel af befolkningen, som er indremissionsk. Sådan var det ihvertfald engang – Altså at der boede mange af de indremissionske ude i dette område. Men idag er det bare en trosretning blandt mange og der er flere og flere som blot er kristne eller ateister. På billedet ovenfor kan i se missionshuset for de indremissionske som for nyligt er blevet renoveret med en ny tilbygning istedet for den gamle. Alt i alt er det en meget flot bygning, som er med til at pryde bybilledet i Harboøre, netop fordi dette også er en stor del af historien i byen.

Det første billede er egentlig bare af en mand, som kom kørende forbi på sin invalidescooter. Jeg har taget billedet, for at illustrere at Harboøre ikke bare er en stille by, hvor der intet sker – Men der rent faktisk er liv i byen. Folk herude er meget venlige – Her hjælper man hinanden og støtter hinanden, hvilket er en ting som man godt kunne lære noget af andre steder – Især i de større byer, hvor folk går med skyklapper på. Herude bliver man mødt med åbne hænder og med et åbent sind, og herude står folk sammen i tykt og tyndt, for at bevare det sociale liv i byen.

Jeg har som sagt valgt at lave dette blogindlæg, for at kunne ændre folks opfattelse af hvad denne lille vestjyske flække egentlig er. Det er nemlig ikke bare en ubetydelig by, men tværtimod en by med alle muligheder, som mange andre byer i Danmark.

LÆS OGSÅ DEL 2 HER!

LÆS OGSÅ OM MIN TUR I SKOVEN NÆR HARBOØRE HER!

LÆS OGSÅ OM MIN SAMMENLIGNING MELLEM THYBORØN OG KØBENHAVN HER!

Photobucket