Til koncert med Simone!

Ny Arne Jacobsen stol – Men hvordan shiner man stolen op?

s1 Jeg har fornyeligt købt den fine stol på billederne overfor, af en person på DBA. Stolen er T-stolen eller også kaldet Hammerstolen af Arne Jacobsen. Det er en model som desværre ikke bliver produceret mere og en model som man sjældent finder i en udemærket stand. Jeg var så heldig at finde eksemplaret ovenfor til en fornuftig pris og hvor den ikke havde den typiske fejl fra Arne Jacobsen skalstolene, den bløde ryg. Ryggen er fortsat fast, trods at stolen er fra 1976. Det eneste der var med stolen, var at den var lidt små beskidt og benene var rustne, ligesom det kan ses på billederne i blogindlægget. Men det kan man selvfølgelig gøre noget ved, hvilket jeg vil prøve at give jer et indblik i, i dette blogindlæg. 

Jeg har søgt efter utallige løsninger på nettet, til hvordan man bedst muligt fjerner rust fra metal, uden at man fjerner den forkromning som ligger på metallet. Der findes masser af forskellige råd til hvordan man kan gøre og den mest velkendte er nok den med at bruge Coca Cola. Men jeg nåede faktisk frem til, at det mest effektive er at benytte hvid eddike. Først og fremmest skal man lige fjerne skallen fra benene på stolen. Her skal man være særligt opmærksom på, at den plastik kapsel der sidder i midten, ikke går i stykker. Det er muligt at købe en ny hos Fritz Hansen, som er producenten, men så har man bare ikke med original årgang på. Nu er benene på en stol desværre ikke så lette at sætte i blød i eddike natten over, da det jo ligesom kræver at man skulle have et kar og rigtig meget eddike. Men løsningen er simpelthen at finde et gammelt håndklæde som man kan klippe op. Håndklædestykkerne ligger man så i en balje, hvori man hælder den hvide eddike. Man pakker derefter stolebenene ind i håndklædestykkerne. Jeg valgte at bruge strips, for at holde dem fast med. På billederne ovenfor kan i se rusten før at jeg gik i gang, samt hvilken eddike jeg brugte og hvordan jeg pakkede benene ind.

Nedenfor kan i se resultatet efter at jeg havde ladet benene stå indpakket i håndklæde med hvid eddike natten over. Jeg er utrolig tilfreds med det flotte resultat. Da jeg havde pakket stolen ud af håndklædet igen, skyllede jeg efter med vand og brugte en svamp til at fjerne det sidste rust, som nu ellers kunne komme af. Resultatet var at næsten alt rust gik af benene. Jeg har efterfølgende også valgt at købe nye fødder og afstandstykker (dem mellem benene og sædet) til stolen. Det kostede 100,- samlet og kan købes hos de fleste Arne Jacobsen forhandlere. Mens benene havde stået i blød, havde jeg nænsomt rengjort skallen med vand og sæbe, så den stod flot i sin røde farve. Tilbage var der bare at samle stolen. På sidste billede kan i se det flotte resultat af den samlede stol.

s229633741_10210541905414900_1630871069_o

Photobucket

   

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til koncert med Simone!