Filmanmeldelse; Journal 64

— – Hvad går jeg og laver? – — Hvor bliver blogindlæggene af?

Der har været en del spekulationer, som der har gået på hvor vidt at jeg er stoppet med at blogge eller ej, fordi at siden her er meget inaktiv. Jeg kan så afkræfte at jeg skulle være stoppet, men at jeg simpelthen bare ikke har haft tid til at kunne blogge. Jeg beklager det selvfølgelig utrolig meget, da jeg ved at der er en del mennesker derude, som følger med i hvad jeg laver, som så ikke har fået noget information herinde længe. Sorry guys! Jeg har det stadig godt, så ingen bekymringer.

Jeg har som sagt haft utrolig travlt. I er sikkert nysgerrige på at vide, hvad jeg har haft så travlt med, som har gjort at jeg ikke har kunnet opdatere jer. Som de fleste af jer nok ved, så er jeg igen startet i skole. Jeg er kommet ind på min drømmeuddannelse, nemlig HA Erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Det går utrolig godt. Nogle er tingene er meget svære og tidskrævende, men jeg forsøger så vidt muligt at udføre det så godt som overhovedet muligt. Jeg er naturligvis meget spændt på de første eksamener, som vi ramme i starten af det nye år. Det er her hvor man vil få afgjort, om hvor meget at man egentlig har lært og om man er klar til at kunne gå videre med uddannelsen. Jeg krydser naturligvis alt hvad der kan krydses, for at jeg klarer det hele og kommer videre i uddannelsen, så jeg forhåbentlig kan kalde mig bachelor i erhvervsøkonomi om 3 år.

Men jeg har også haft mange andre ting at se til. Jeg er begyndt at gå mere i det kreative- og naturmæssige ‘mode’. Det går i alt sin enkelthed ud på, at jeg har besluttet mig for at gå øer rundt. Det lyder måske helt rundtosset, men det er rart at se en del af Danmark, som man ellers ikke vil have set fra sin bil af. Det betyder at jeg går hele øer rundt, langs med kanten med fødderne tæt ved vandet. Indtil videre kan jeg skrive på mit CV, at jeg har gået Jegindø (Billedet til højre) og Venø (Billedet til venstre) rundt. Næste mål er Livø, som jeg også rigtig gerne vil gå rundt. Det giver en rigtig rar følelse og en indre ro, som jeg føler at der er nødvendigt når jeg bruger mit hoved så meget i skolen.

Jeg er utrolig glad for, stadig at have mit arbejde hos Postnord. Det går rigtig godt, trods at vi har mistet en del medarbejdere og fået en masse nye, fordi at folk har skullet starte på nye uddannelser, som har gjort at de ikke har haft mulighed for at kunnet arbejde der mere. Det betyder jo så også, at vi har måtte tage afsked til en masse rare kollegaer. Men alt går stadig rigtig godt og det er ikke mindst et job, som jeg er utrolig glad for at have. Derudover er det også ret fedt, at kunne sige at man arbejder for postvæsenet – Det er ihvertfald noget som jeg er utrolig stolt over.

Photobucket

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Filmanmeldelse; Journal 64