Hvilke dårlige vaner har jeg?

De skæve ting i indretningen gør forskellen

Jeg synes i høj grad, at det er vigtigt at man indretter sig med ting som skiller sig ud. Med det mener jeg nogle ting, som kan være unikke, skæve eller i høj grad fortæller en historie. Det er de her små sjove ting, der er med til at give indretningen mere liv og personlighed, samtidig med at det gør, at hjemmet ikke er ‘kopierbart’ i den forstand, at man ikke benytter sig af ting, som mange andre har, eller som man eksempelvis bare kan køre i IKEA og hente. Størstedelen af disse ting, er nogle jeg enten har fået af min familie i arv, eller købt på diverse markeder rundt omkring til ganske fornuftige priser.

Tager man billederne slavisk, for at jeg bedst muligt skal kunne forklare mig, så kan I på det allerførste billede se min version af viskestykkekrog, som jeg har købt i Kirppu i sin tid. Den forestiller en svømmer, der springer ud i vandet. Jeg har også én mere, hvor han er bukket sammen, som jeg regner med at tage i brug, når jeg kommer i en større lejlighed. Den er sjov, fordi at den er lidt skæv, men samtidig i et rigtig godt materiale. De er købt til omkring 20-25,- stykket. På billede 2 kan I se mine turtelduer som jeg har valgt at hænge i køkkenet hen over min kaffemaskine og skærebræt. Jeg kunne ikke stå for dem, da de er i porcelæn, og var rigtig fine. De er også købt i et loppesupermarked, til omkring 15,-. På billede 3 kan I se min begyndende samling af lysestager fra Jens Harald Quistgaard. Jeg har fuldstændig forelsket mig i dem, da jeg synes at de er sjov og skæve, samtidig med at de passer ind mange steder og fortsat er moderne. Stagerne findes i en lang række forskellige versioner, og kan ofte erhverves for 50-100,- stykket.

Nedenfor: På billede 4 kan I først og fremmest se et par dele af min Palshus samling, der betyder utrolig meget for mig. Palshus er som oftest noget jeg finder på DBA eller gennem marketplace på Facebook, hvor de kan koste alt fra 100,- til flere tusinde kroner stykket, alt efter hvilken variant det er. Jeg kan rigtig godt lide farverne og deres rustikke look, samtidig med at Palshus fortæller en enestående historie omkring dansk keramikhistorie, såvel som Saxbo, Kähler, Arne Bang og lign. gør. Derudover er der på billedet en grønlandsk fedtstensfigur af Karl Kristoffersen, hvor man ligesom kan bringe den grønlandske kultur sammen med den danske kultur i indretningen. På billede 5 har jeg en del af mit miniature keramik. Primært er der fra Kähler, som jeg også er samler af. Men derudover er der også en svensk Höganäs vase, samt den hvide vase, som jeg selv har lavet. Det er gøre brug af keramikken i indretningen, kan man trække nogle spændende farver ind, samtidig med at valget af keramik kan fortælle noget om ens smag og personlighed. Her er der i høj grad også muligheder for at finde skæve og sjove figurer for at skabe mere liv i indretningen. På billede 6 har jeg den traditionelle Kay Bojesen figur, der forestiller en postmand. Personligt passer den godt på mig som postmedarbejder, men der hvor jeg tildeler figuren noget ekstra, er gennem det lille originale Post Danmark skilt, som har tilhørt min morfar, som var postmester hos Post Danmark. Den er dateret til 1962 og giver lige netop den røde tråd der er mellem ham og jeg, samt vores fælles interesse i postvæsenet. På billede 7 kan I se hvordan at jeg har valgt at bringe noget sjovt og dansk ind i indretningen, ved at gøre brug af Spring Copenhagens garder, som nøddeknækker, sammen med mit fad fra Bode Willumsen, hvori jeg har mine nødder. Her er det igen det sjove og skæve der er med til at bringe liv i indretningen, samtidig med det at blandet det nye og det gamle.

Hvilket skæve ting har du i din indretning? Smid gerne en kommentar nederst i indlægget 🙂

Photobucket

3 kommentarer

  • Wow! this is quite expository. Love this!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke mange fine og finurlige sager du har 🙂 Jeg er ret vild med lysestagerene og keramikken 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • jakobfuglsangblog

      Det er bare en tur ud og snuse i dit lokale genbrug eller loppesupermarked – Der gemmer sig mange spændende og finurlige ting derude 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke dårlige vaner har jeg?