Hvad er min tøjsmag?

Corona – Hvordan forholder jeg mig og hvad laver jeg?

Hvordan forholder jeg mig?

Jeg forholder mig helt i ro og gør præcis de ting, jeg plejer at gøre. Dog med lidt flere vask af hænderne dagligt. Jeg er naturligvis ligeså ærgerlig over situationen, som de fleste andre danskere er, mest af alt taget i betragtning af , at min uddannelse skal kigges på fra en helt anden vinkel og med mere ansvar overladt til mig selv. Det betyder, at vi som studerende ved Aarhus Universitet får udleveret det materiale vi skal bruge, og så skal vi så selv sørge for at formidle stoffet til os selv. Det er naturligvis ikke det samme som vores forelæsninger, og det vil også komme til at betyde, at jeg får mindre fagligt udbytte af det. Men det er noget der går ud over os alle, og jeg tænker at det hele nok skal gå alligevel i sidste ende, og at der vil blive taget højde for omstændighederne, når vi skal eksamineres i stoffet. Nu er der bare tilbage at nyde, at situationen heldigvis ikke er værre – endnu -, og at der kommer en lys tid på den anden side af denne epidemi.

Hvad laver jeg?

Der kommer i takt med skolernes 14 dages lukning en masse tomrum, der skal fyldes ud. Som nævnt vil der være noget selvstudie, der skal udføres. Men det giver også en rum tid, som man skal have til at gå med en masse andet, nu hvor mange aktiviteter er lukket ned. Det betyder selvfølgelig at Netflix og Viaplay, vil blive brugt noget mere. Men idag har jeg f.eks. kunne rengøre hele lejligheden, uden at skulle føle mig presset over det, hvilket har været en lettelse. Ligesom det giver muligheden for at få ordnet noget af alle de småting, som man normalt ellers ikke føler at man har tid til. Her tænker jeg f.eks. rengøring af bil, gøre klar til sommersæsonen i haven og få ryddet op i både det analoge og digitale. Derudover giver tiden også muligheden for fordybelse og måske få tænkt lidt fremtidsplaner igennem.

Photobucket

Ingen kommentarer endnu

Har du nogle gode ting at bidrage med, til mit blogindlæg? Så er du velkommen til at komme med det i en kommentar her! :-) - Jakob

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er min tøjsmag?