Idéer til planter i indretningen

 

Jeg ved selv, at det kan være svært at finde den helt rigtige stueplante, som passer godt ind i den indretning man har valgt. Personligt så kan jeg selv bedst lige planter, som er helt grønne, eller ihverfald med en minimal form for farve. Planterne er med til at skabe liv og dynamik i indretningen, samt gøre indretningen mere levende. Det er vigtigt at man i sine overvejelse tænker over størrelsen på planten og så den placering den skal have, da det hurtigt kan komme til at se tosset ud, hvis man vælger en for stor plante, til et for lille rum eller en for lille lejlighed. Men på den anden side, kan en for lille plante også se malplaceret ud. Derudover er det en god idé at variere i plantesorterne, samt sørge for at have planter i forskellige størrelser.

Planterne på billederne, er baseret ud fra min personlige smag, når det kommer til valg af grønne stueplanter. De første 2, er nok de mest kendte og bliver ofte omtalt som “bloggerplanter”. Men resten gemmer både på delvis kendte og de mere ukendte former for planter. Navnene er således:

Monstera – Pilea – Perler på snor

Guldpalme – Guldranke – Sigøjnerblad

Begonia Maculata – Agave – Elefantøre

Se også min indretning > HER <

Photobucket

Min indretning

 

Det kommer nok ikke bag på jer som følger mig på Instagram, men jeg går meget op i boligindretning, design og antik. Siden omkring 2016, har jeg år for år fået en større interesse, samtidig med at mine erfaringer og viden indenfor området er steget markant. Det seneste er min interesse for keramik, hvor jeg i starten lagde meget vægt på møbler, lamper og træ genstande. Mit primære fokusområde har lagt på keramikken af det danske keramiker par Per- og Annelise Linnemann Schmidt, som er kendte som keramikerne bag Palshus – Deraf navnet. Derudover har jeg især fået øjnene op for keramikteknikkerne, samt brugen af glasuren på keramikken. Derfor er min samling øget med eksemplarer fra Höganäs, Kähler, Saxbo og andre kendte keramikbrands, samtidig med at jeg har fået øjnene op for det mere ukendte keramik. I møblernes verden, er det fortsat Arne Jacobsen som er hovedpersonen bag mine møbelfavoritter, ligesom jeg er begyndt at supplere med nogle af de interiør effekter han står bag.

Billederne symboliserer noget af det nyeste som jeg har delt med mine instagramfølgere. Mens at jeg opdaterer løbende med nye fund, hvis jeg finder det interessant for mine følgere at se hvad jeg nu har fundet. I skal være velkommen til at følge med på “jakobfuglsang”.

Se også mine tanker omkring valget af planter i indretningen > HER <

 

Photobucket

Jeg har fået lejlighed!

Jeg har en super god nyhed! Jeg har fået min egen lille lejlighed / rækkehus på 43kvm i Herning, med indflytning d. 1 maj! 😀 Jeg glæder mig utrolig meget til at skal indrette og bo for mig selv, så jeg kan have tingene præcist som jeg ønsker. Det betyder også, at vil komme til at se meget mere til boligindretning herinde, da jeg nu har mulighed for at indrette alle typer rum. Jeg har længe gået med tanken, om at skulle flyve fra reden og nu skulle det altså ske. Jeg er næsten lige flyttet til Skive igen, efter at have boet i Holstebro med Simone. Men efter bruddet mellem os, har jeg så boet hos min mor, indtil at jeg fandt min egen lejlighed. Lejligheden består af den plantegning, som der findes på billedet ovenfor, dog med ændringer som fx. at der er kommet køkken ø. Jeg får derfor et stort køkken, med masser af plads til alt mit køkkengrej! Jeg er super glad for at det bliver i forlængelse med stuen, som man kan snakke på kryds og tværs af rummet. Derudover er der soveværelset, hvor jeg vil have min seng, mit skab og mit skrivebord. Til sidst men ikke mindst, så er der et dejligt stort badeværelse 😀

Jeg glæder mig til at kunne vise jer mere, når jeg er kommet på plads! 😉 Som i kan se ovenfor, så er det blevet fejret med en enkelt i byen, da Rasmus og jeg var et smut forbi Skive i weekenden.

Photobucket

Ny Arne Jacobsen stol – Men hvordan shiner man stolen op?

s1 Jeg har fornyeligt købt den fine stol på billederne overfor, af en person på DBA. Stolen er T-stolen eller også kaldet Hammerstolen af Arne Jacobsen. Det er en model som desværre ikke bliver produceret mere og en model som man sjældent finder i en udemærket stand. Jeg var så heldig at finde eksemplaret ovenfor til en fornuftig pris og hvor den ikke havde den typiske fejl fra Arne Jacobsen skalstolene, den bløde ryg. Ryggen er fortsat fast, trods at stolen er fra 1976. Det eneste der var med stolen, var at den var lidt små beskidt og benene var rustne, ligesom det kan ses på billederne i blogindlægget. Men det kan man selvfølgelig gøre noget ved, hvilket jeg vil prøve at give jer et indblik i, i dette blogindlæg. 

Jeg har søgt efter utallige løsninger på nettet, til hvordan man bedst muligt fjerner rust fra metal, uden at man fjerner den forkromning som ligger på metallet. Der findes masser af forskellige råd til hvordan man kan gøre og den mest velkendte er nok den med at bruge Coca Cola. Men jeg nåede faktisk frem til, at det mest effektive er at benytte hvid eddike. Først og fremmest skal man lige fjerne skallen fra benene på stolen. Her skal man være særligt opmærksom på, at den plastik kapsel der sidder i midten, ikke går i stykker. Det er muligt at købe en ny hos Fritz Hansen, som er producenten, men så har man bare ikke med original årgang på. Nu er benene på en stol desværre ikke så lette at sætte i blød i eddike natten over, da det jo ligesom kræver at man skulle have et kar og rigtig meget eddike. Men løsningen er simpelthen at finde et gammelt håndklæde som man kan klippe op. Håndklædestykkerne ligger man så i en balje, hvori man hælder den hvide eddike. Man pakker derefter stolebenene ind i håndklædestykkerne. Jeg valgte at bruge strips, for at holde dem fast med. På billederne ovenfor kan i se rusten før at jeg gik i gang, samt hvilken eddike jeg brugte og hvordan jeg pakkede benene ind.

Nedenfor kan i se resultatet efter at jeg havde ladet benene stå indpakket i håndklæde med hvid eddike natten over. Jeg er utrolig tilfreds med det flotte resultat. Da jeg havde pakket stolen ud af håndklædet igen, skyllede jeg efter med vand og brugte en svamp til at fjerne det sidste rust, som nu ellers kunne komme af. Resultatet var at næsten alt rust gik af benene. Jeg har efterfølgende også valgt at købe nye fødder og afstandstykker (dem mellem benene og sædet) til stolen. Det kostede 100,- samlet og kan købes hos de fleste Arne Jacobsen forhandlere. Mens benene havde stået i blød, havde jeg nænsomt rengjort skallen med vand og sæbe, så den stod flot i sin røde farve. Tilbage var der bare at samle stolen. På sidste billede kan i se det flotte resultat af den samlede stol.

s229633741_10210541905414900_1630871069_o

Photobucket

Weekendens loppefund!

befunky-collage

Jeg har været på loppejagt i henholdsvis Holstebro og Herning, igår og idag. Her har jeg fundet lidt ting til indretningen, som jeg ikke kunne stå for og derfor har købt med hjem til mig selv, til at pryde min indretning endnu mere. På billederne ovenfor kan i se de ting jeg har købt. Det drejer sig om 3 gamle brune flasker, som jeg har købt for henholdsvis 19,50,- for den store flaske, samt 15,- stk. for de 2 små flasker. Jeg synes de er rigtig fine, fordi de matcher med hinanden i farven, samt skabe et rigtig godt indtryk til rummet. Derudover er jeg vild med at blande dem, så der både er en høj, en lav og en tyk flaske. Det er min plan at jeg her en af de nærmeste dage, vil smutte forbi den lokale blomsterbutik og forhøre mig om det er muligt at købe blomsten “trommestik” hos dem. Jeg er sikker på at de vil se pænt ud, med et par stykker af de gule blomster i mine ny erhvervede flasker.

Mit andet gode køb på weekendens loppejagt, var de 2 smukke æggebægre fra Lyngby porcelæn. De kostede samlet 39,- og der var faktisk et sæt på 2 mere, der hvor jeg købte dem. Det sæt fortryder jeg måske lidt nu at jeg ikke fik købt, da jeg så siden hen kunne have benyttet dem som æggebægre. Men skidt pyt med det. Jeg har i forvejen 2 æggebægre fra Lyngby-serien Tangent, som er den flotte enkle serie fra den gamle Lyngby fabrik. Her er det den blå farve, som danner et klavertangent lignende mønster, hvoraf navnet på serien kommer. De 2 æggebægre jeg har købt i denne weekend og som sagt kan ses på billedet ovenfor, kommer fra serien “Romber”, som jeg synes er en helt enestående og flot serie, der med sine fine blå dekorative mønstre, skaber en rigtig flot serie af porcelæn.

Photobucket