Koncert med Juncker på Fermaten

Jeg var i lørdags til formiddagskoncert på Fermaten i Herning, sammen med min familie. Vi var inde og høre Juncker, som de færreste af jer nok kender. Juncker var meget kendt for omkring 10 år siden, hvor han blandt andet udgav nummeret ” Mogens og Karen “. Jeg var helt vild med Juncker da jeg var mindre, men havde aldrig haft muligheden for at opleve en af hans koncerter. Han er for nyligt begyndt at være mere fremme igen, hvilket har betydet at chancen for at kunne høre ham live, er kommet igen. Det er en chance som simpelthen ikke skulle spildes. Både fordi at hans musik er rigtig godt, men også for at se tilbage på nogle af de gode minder fra min barndom.

Jeg kommer selv fra Holstebro af, men fandt så ud af at han skulle spille i Herning, hvor jeg både går i skole og arbejder – Det er heldigvis ikke andet end 25 minutter på en motorvej væk. Han skulle spille på spillestedet ” Fermaten “, hvor jeg tidligere har været for at høre Folkeklubben, som uden tvivl er mit favorit band. Man kan på mange måder drage paralleller mellem Folkeklubben og Juncker, hvis man skal se på deres musik stil- og genre. Der hersker ihvertfald ingen tvivl om, at det er meget rødt – Altså, når det kommer til de politiske emner som debateres i form af deres sange. Selv er jeg på den stik modsatte side og er meget blå. Men på trods af det, indeholder både Folkeklubben, men også Junckers sange nogle rigtige vigtige emner omkring samfundet. Fx. tager ” Mogens og Karen ” emnet om naboskab op. Hvordan er naboskabet ændre sig hen over årene, mens at vi er blevet mere og mere digitaliserede og i særdeleshed også mere varsomme med hvem vi lukker ind.

Ihvertfald så kan jeg med gode ord sige, at koncerten var en oplevelse værd. Det var rigtig spændende både at se Juncker selv, men også at høre hvordan hans live-performance var. Ihvertfald gjorde han det rigtig godt og det var en god oplevelse, som ligesom var med til at runde den manglende brik, i den interesse som jeg havde for hans musik som barn. Tak!!

 

Photobucket

Fredag aften med Simone!

Fredag havde jeg taget fri fra arbejde, så Simone og jeg kunne have en ” Os-aften “, hvor vi kunne tilbringe noget tid sammen og ellers bare hygge os. Vi besluttede os for at tage ud og spise, hvilket endte med at vi tog på en rigtig lækker kinesisk restaurant i Skive, som vi førhen har spist på. Det smagte rigtig godt og var super hyggeligt. Efterfølgende kørte vi mod Viborg, hvor vi et godt stykke tid forinden, havde besluttede os for at skulle tage til koncert med ” De danske hyrder “. Vi havde nemlig set, at de skulle spille på Paletten i Viborg. De danske hyrder, er et dansk rap band, som er bestående af ufattelig mange medlemmer. De er nok mest kendt for deres sange ” 15 år ” og ” Billige bajer “. Før koncerten gik i gang, var der opvarmning fra 2 andre rappere (Billedet til højre), som vi angiveligt vil skyde til at være lokale rappere. Intet desto mindre, lød det ihvertfald ikke specielt godt. En blanding mellem amatør rap og et par fyre som spillede kendte, gjorde deres opvarmning utrolig dårlig og en smule til grin. Men fair nok. Der gik ca. 45 minutter med disse to, før at de Dansk hyrder omsider trådte på. Her kunne man helt klart høre, at kvaliteten i musikken blev en del bedre. Alt i alt var de faktisk imponerende gode. Med rigtig guitarist og trommer, samt deres rigtige stemmer og ikke bare playback, gjorde deres koncert ægte og seriøs. Drengene var rigtig gode til at skabe en god stemning, blandt det unge publikum. Hvis der skulle være noget at sætte en finger på, så var det at musikken var alt for højt. Nogengange så højt at man ikke kunne høre kunstnernes stemmer, hvilket var en smule ærgerligt. Nogengange også så højt, at højtalerne havde svært ved at følge med og det mest af alt, lød som om at de var ved at stå af. Lidt ærgerligt, men stadig en god oplevelse.

Photobucket

Første dag til Herning Rocker!

befunky-collage33530470_10210893129035271_3395789573022810112_n

Jeg har nu haft min første dag til Herning Rocker sammen med Simone. Man må sige at det er et brag af en festival! Jeg er imponeret over hvor fin en plads det er, hvor gode de er til at rydde op på pladsen, samt hvor åben festivalen er for alle typer og aldersgrupper. Derudover så frygtede jeg lidt at lyden ville være dårlig, da jeg desværre har mange dårlige oplevelser med lyden til diverse festivaler, men man må sige at Herning Rocker leverer en lydkvalitet som bare er i top. Idag har vi hørt Mads Langer, Hjalmer og Rasmus Seebach, som alle hver i sær er forskellige men i sidste ende minder meget om hinanden. De leverer alle tre en masse gode sange, som man kan synge med på. De er utrolig gode til at få publikum med ind over og så synger de bare alle tre helt fantastisk. Jeg havde aldrig oplevet Hjalmer live før og jeg må ganske vidst sige, at han gjorde det rigtig flot. Det var en kæmpe oplevelse at opleve ham, både da han sang men også som den personlighed han nu er, når han lige kommer ned og hilser efter koncerten. Hvis jeg skal sætte ord på, hvem der lagde ud med det bedste sceneshow, så var det helt klart Rasmus Seebach. Hold da op, hvor var det en kæmpe oplevelse at opleve flammerne fra scenen, den store mængde konfetti og til sidst men ikke mindst den imponerende sceneopbygning.

Imorgen ser vi frem til endnu en festival dag på pladsen, hvor vi vil høre Skinz, Hugo Helmig, Infernal, Sort Sol og Italobrothers. Det har været helt fantastisk idag, at stå i den bagende sol og hørt en masse fantastisk musik, så vi ser frem til at skal høre en masse mere imorgen. Husk lige at kom hen og sig hej, hvis i nu skulle se mig! – Vi ses 🙂

Dag 2 opdatering:

Igen en dag med masser af fed musik, men desværre også den dag hvor jeg er kommet frem til den konklusion at Herning Rocker ikke er en festival som jeg vil besøge igen. Dette oplevede jeg allerede ved ankomsten, hvor de klippede alle ankommendes armbånd, mod at folk skulle betale for at måtte forlade og komme til festivalpladsen igen. Det synes jeg er med til at ødelægge friheden som festivalgæst. Derudover synes jeg at vand på festivalen var urimelig dyrt, taget det gode vejr i betragtning. Heldigvis åbnede de op for at man kunne fylde vand i sine flasker, men med en allerede overfyldt festival var det umuligt at komme til. Det leder mig til næste punkt – Festivalen lukker ALT FOR MANGE folk ind på pladsen, taget pladsens størrelse i betragtning. Man skulle masse sig frem og selv samaritterne havde problemer med at komme frem til de tilskadekommende festivalgæster. Til sidst vil jeg også kritisere festivalens betalingsløsninger, hvor man stort set alle steder kun kunne betale kontant, mod at man kunne hæve på festivalen for 10,- pr. hævning. Igen synes jeg at festivalen gik lidt for meget op i penge. Når det så er sagt – Så var musikken god.

befunky-collage-1 befunky-collage-2

Photobucket

Jeg kommer til Herning rocker 2018!

Reklame for Herning Rocker

befunky-collage

Jeg har en rigtig god nyhed at fortælle jer. Jeg vil være at finde under Herning Rocker festivalen, som finder sted d. 25 og 26 maj 2018 i Herning. Jeg glæder mig utrolig meget til festivalen, da jeg aldrig har været til festivalen før, men har hørt en masse godt om netop denne festival. Jeg kommer selv fra Holstebro, så jeg har ikke andet end knap 40 km til festivalen. Jeg regner stærkt med at tage min kæreste Simone med – så hvis nogen skulle have lyst til at møde os, kan det altså lade sig gøre under Herning Rocker.

Lige netop Herning Rocker, er en festival som jeg længe har overvejet at tage til. Festivalen er forholdsvis billig at deltage på i forhold til mange andre af de danske festivaler. Derudover kommer der også en masse kunstnere, som jeg rigtig godt kan lide. Til forskel fra andre festivaler, så sørger Herning Rocker for at bestille alt den musik, der er ‘ in ‘ lige nu, fremfor at bare bestille en masse fyld. Til festivalen, glæder jeg mig især til at opleve Rasmus Seebach, Mads Langer, Hjalmer, Sort Sol og Skinz. Især er det Sort Sol, som jeg glæder mig rigtig meget til. Det er et gammelt band, som har lavet nogle helt fantastiske sange. Det er med at opleve dem imens det fortsat er muligt, da bandets medlemmer efterhånden er ved at være oppe i alderen.

I kan læse mere om festivalen >>HER<<, hvor I også kan købe jeres billet og se de mange kunstnere som spiller på festivalen. Du kan købe festivalbilletten lige nu til kun 675,- pr. person. Så du sparer hele 550,-. Men vær dog opmærksom på, at det kun er et begrænset antal, som er sat ned. Så mangler du lige den sidste julegave til én, du holder af, eller har du selv lyst til at deltage i den fantastiske festival, så er det altså nu, du skal slå til.

Photobucket